Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Olaf Tryggvesson.
Kierk. Engang, da Thangbrand allerede var voren, besøgte Adalbert
Biskop Hugbert as Kanterborg, og i hans Følge-var ogsaa Thangbrand
«3ed Afskeden gav Hugbert Adalbert og hans Følge Foreningen Thang-
brand fik et Skjold med den korsfæstede Christi Qilledg fordi-, som Hag-
bert sagde, han havde Sind og Væsen som en Nidder5 men Billedet skulde
betegne hans gesstlige Stand. Kort efter stødte Thanghrand og Olaf sam-
men under dennes Ophold i Vendland· Olaf syntes saare godt om Skjol-
det, spurgte Thangbrand, hvad det skulde forestille, og fik nojagtig Forkla-
ring derover. Olaf spurgte ham, om han vilde sælge Skjoldet. Thangbrand
forærede ham det, men Olaf lod ham dog dets Værdi udbetale, lovede ham sit
Venskab, og bad ham henvende sig til ham, hvis han var i Nød For de mod-
tagne Penge kjøbte Thangbrand en ung smuk irsk Pige, og havde hende hjem med
sig; men da herndte det sig, at en Tydsker, hvilken Keiser Otto havde sendt
som Gissel, vilde tage Spigen fra ham. Da Thangbrand ej vilde give
Slip paa hende, udfordrede Tydskeren ham til Tvekamp Thangbrnnd mod-
tog lldfordringen og fældte sin Fiende, og da han paa Grund heraf ikke
længer kunde opholde sig i Danmark, tyede han til Olaf, som imidlertid var
kommen til England og var bleven dybt. Olaf tog vel imod ham, og lod
ham indvie til sin Hirdprest En saa verdsligsindet og krigersk Mand
var neppe skikket til at stemme Olas til mildere Forholdsregler, og vis ville
i det følgende se, hvorledes han fremdeles viste sig haard og stridbar, og i
flere Henseender vakte Forargelse 1).
Men Olaf medbragte ogsaa en engelsk Gejstlig, der synes at have pæ-
ret en langt anden Mand end Thangbrand, og lige saa meget gjennemtrængt
af Christendommens milde Aand, som Thangbrand var fremmed for den.
Denne Mand var Sigurd, eller som han ogsaa kaldes, rimeligviis med
Klosternavn, Johannes eller Ion 2); han kaldes Olafs Hirdbiskop, og
Adam ll. 23). Heller ikke var der nogen Erkebiskop Hudert i Canterbury
omkring 990; derimod nævnes rigtignok Underbiskopper der indtil 1071« se
Anm. til Kristnisaga, S. 28, 29. Dog efter 990 havde Olaf forladt Vend-
land, og den hele Historie, som sagt, synes heel problematisk.
1) Thjod. Munk, (Cap. s) kalder Thangbrand Tlxeobrandus og siger at han var
af flamsk Herkomst.
2) Han kaldes alene Sigurd hos Snorrez i Olaf Tr. Saga kaldes han for det
meste Signrd, navnlig paa det første Sted (Cap. 107), hvor det siges at han
var Olass Hirdbiskop og havde fulgt ham fra Englandz paa et Sted (i Til-
lagget om Halldor Snorresson Cap. 3, Formo. s. lll. 163) kaldes han »J0n
Sigurd«. Odd Munk kalder ham som oftest Jon, især paa 1ste Sted (Cap.
23), hvor der siges at Olaf bragte Jon Biskop og mange Prester, Thang-
brand og Thormod, o. fl., fra Englandz i Cap. 25 og 76 siges der, at han
ogsaa hed Signrd. Hist. Noerng fol. 10 a., der nævner ham og Thangbrand,
kalder ham Johannes. Thjodrek (Ca·p. 8) kalder ham-Sigurd -(sig,war(lus),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
