Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Tjugefkeggs Giftermaal med Sigrid Storraade. 315
der Sigrids Ledning en saare venlig Forbindelse At denne fornemmelig
var rettet mod Olaf Tryggvesson, deels for at hevne den Sigrid tilføiede
Fornærmelse deels ogsaa for at skaffe Sven de Besiddelser i Morge, hvor-
vaa han havde Arvefordringer1), er let at begribe-, og sandsynligviis var
det og ved at give Olaf svenske Udsigt til at erhverve Dele af Morge,
at Sigrid og Sven sit ham overtalt til at give Slip paa Tan-
mark 2). Det var naturligt, at ogsaa Haakon Iarls Sønnen Erik Iarl
og Sven, sluttede sig til dette Forhand, der gav dem Udsigt til Hevn for
deres Faders Drahs Erik havde allerede tidligere traadt i nærmere per-
sonlig Forbindelse med Stren, ved at egte hans Datter Gyda, da han,
Aaret efter sin Faders Død, og medens Sven just opholdt sig i Danmark,
kom tilbage fra et Austernegs-Tog (996) 3). Og ikke længe efter egtede
Sven Haakonsson Olaf svenskes Syster, Sigrids Datter Holmfrid 4). Saa
1) ,Fagi«fk. Cap. 74 nævner ndtrykkeligt som Aarsagei·ne til Svens Fiendskab mod
Olaf, at han havde egtet Thors-, og at han »havde sat sig fast i hans Stat-
land, Norges Rige, som Svens Fader Harald havde lagt under fig«. Om-
trent de samme Aarsager lægger Olaf Tryggv. Saga Cap. 244 Sigrid Stor-
raade i Munden, hvor hun ophidser Sven mod Olaf Tryggvecksoin
2) Om man ej kunde skjønne dette af andet, saa fremgaar det deraf, at Olaf
svenske efter Svoldrflaget virkelig fik Befiddelfer i Norge. Transaktionen var
i Grunden den samme, som den, Haakou Iarl i sin Tid havde foreslaaet med
Hensyn til Gnldharald. Det er neppe at vente at Olaf svenske, hvor meget
han end gik i sin Moders Ledehaand, dog uden mindste Erstatning skulde have
opgivet Danmark.
3) Olaf Tryggv. Saga Cap. 243. Snorre Cap. 97. Fagrsk. Cap. 68.
4) Ved denne Lejlighed viser det sig atter, hvorledes Ordet ivrige-, der kan betyde
· baade Svoger, Svigerfader, Svigersøn, Stiffader og Stifson, giver Anledning
til Vaklen i Angivelser, ligesom ved Mieczyslav og Olaf Korn-an. Holmfrid kal-
des nemlig Olaf svenskes Datter hos Snorre, i hans OlafTryggv Saga Cap.
123 og i hans Olaf den helliges Saga Cap. 89, ligesemidettilsvarende Sted i
Olaf den helliges Saga i Kongesagaernecan 843 hvorimod hun kaldes Olafs
Syster i Olaf Tryggv. Saga Cap. 260 (der svarer til det forstnoevnte Sted
hos Snorre) saa vel som i Olaf den helliges Saga Cap. 43, hvor det endog
udtrykkeligt siges at hun var Datter af Erik Sviakonge. Nu er det vel in-
tet i Veien for at antage, at Olaf svenske ogsaa kan have haft en Datter ved
Navn Holmfridz men saa meget er vist, at Sven Iarl umuligt kan have været
gift med hende omkring Aaret 1000, da hendes Bedstemoder Sigrid endnu var
saa ung at hun kunde føde Sven en Datter, den bekjendte Æstrid. Desuden
siger Mag. Adam udtrykkeligt (lll. 11) om Svens og Holmfrids Datter Gnnns
hild, der var gift med Sven Ulfssen« at hun var hans ,,e0nsol«-ina«, d. e.
Soskendebarn, hvilket alene passer, naar hendes Moder, Holmfrid·, og Sveus
Moder IEstrid vare Sofkende eller Halvsoskende. Dertil kommer endelig, at
Gunnhild forst, som det synes, var- gift med den svenske Konge Auund Jakob
tAdam af BreinenSchol· 67, jvfr. Langebeks Scsssipr. eve. Dan. ill. S. 335«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
