Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsland. Floses og Kaares Pilegrimsfcrrd og Forlig. 439
efter Pligt, og at han ej havde indgaaet Forlig med dem. Man tillod
ham uhindret at forlade Hallenz alle beundrede hans Kjekhed, og Flose
fortalte nu Historien sandfccrdigt og upartisk. Kaare drog over til Stot-
land, for end videre at forftslge sine Fiender, og det lykkedes ham i Met-
land at dræbe endnu en af dem 1).
Flose havde allerede for sin Afrejse fra Jsland, rimeligviis efter- sin
fromme Svigerfader Halls Opfordring aflagt Loftet om at foretage en
Pilegrimsrejse til Rom. Dette er den forste Pilegrimsrejse, man efter
Christendommens Indførelse enten i Norge eller paa Jsland horer omtale,
naar undtages de Reiser, som Christendomsforkynderne Thorvald Vidsarle
og Stefne Thorgilsson foretoge 2). Han fulgte Gille Jarl til Syderoerne,
drog derpaa sandsynligviis til Frankrige, og gik derfra over Land til Rom,
hvor han fik Absolution af selve Paven, men gav dertil, som det heder,
mange Penge. Han vendte tilbage ad den østre Vej tgjennem Tydskland),
opholdt sig i flere Staeder og nød megen Hcrder af anseede Mænd; henimod
Vinteren kom han tilbage til Morge, og opholdt sig bos Erik Iarl, der ved
hans Afreise om Vaaren (1015) gav ham en Mængde Meel; han kom velbeholden
hjem og havde saaledes hirderligt opfyldt Forliget. Ogsaa Knare fulgte
hans Exempel. Han sejlede til Nordmandie,·hvor han lod sit Skib blive
liggende, gik til Rom, sik Absolution, vendte samme Vej tilbage, som han
var kommen, afsejlede paa sit Skib til Dover i England, derfra vestenom
England til Katanes, hvor han tilbragte Vinteren, og sejlede den følgende
Sommer videre. Efter en lang Overrejse led han Skibbrud ved Jugulfs-
hofde. Skibet forgik, men Folkene redde-des. Den nærmeste Gaard var
Svinafell Kaare sagde, at han vilde gaa derhen og prøve Floses Ædel-
modighed. Da Kaare kom ind med de øvrige-Skibbru·dne, sad Flosei
Stuen. Han gjenkjendte ham strak, sprang op imod ham, kyssede ham,
satte ham iHejsaedet hos sig, og tilbod ham at være der om Vinteren
Kaare modtog Tilbudet. Alt Had var nu udslettet af deres Hjerter, og
dette stiltiende Forlig lagde endnu bedre end Pilegrimsfarten for Dagen, at
de endelig vare blevne virkelige Christne. Venskahet mellem dem besegledes
ved at Kaare, hvis Hustru Helga Njaalsdatter var død Vintren i Forvejen,
egtede Hoskuld Thraainssons Enke Hildegunn, Floses Broderdatter 3·).
s) Njaals Saga, Cap. 154—156, 159.
s) At imidlertid enkelte Pilegrimsfarter tidligere have været foretagne af mindre
anseede Personer, hvis Navn ikke i Sagaerne ere opbevarede, viser Fortegnel:
sen over nordifke spilegrimme i det reichenauske Nekrologium, der slutter med
Begyndelsen af det llte Aarhundrede, se Antiqv. Tidsskrift 1843, S. 67——755
blandt disse Navne findes ved flere udtrykke-ligt Hislatst retska, d. e. Istand»
3) Njaals Saga, Cap. 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
