- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
527

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sighvat Skald 527

Bedrifter, deels, og især-, fordi han tidligt kom idet fortroligste Forhold til Olaf,
og tog en virksom og betydelig Deel i de fleste politiske For-handlinger, der
fandt Sted under Olafs og hans Son Magnus’ Negjering Sighvats
Fader, Thord, kaldet Sigvaldaslald, fordi han i længere Tid havde opholdt
sig hos Sigvalde Jarl og efter hans Fald hos hans Broder Thorkell den
høje, blev under Olafs Krigstog i Vesten ogsaa kjendt med ham, kom i
hans Tjeneste, og forblev siden hos ham 1); hans Søn Sighvat, der imid-
lertid havde været ovfostret paa Jsland2), var just kommen derfra tilThrond-
hjem med andre Kjøbmænd samme Høst som Olaf kom did. Da Sighvat
hørte at hans Fader var hos Kongen, opsvgte han ham strax; han havde
digtet et Kvad om Kongen, som han udbad sig Tilladelse til at fremsige;
denne fik han efter nogle Ianstelighedev da Olaf, der sandsynligviis ikke
hndede Hentydningerne til den gamle Gudelaere, i Førstningen ej vilde høre
ham eller lade digte om sig. Men da han først havde hørt Kvadet, syntes
han saa godt derom, at han gav ham i Bragelvn en Guldring, der vejede
z Mark Guld, og gjorde ham til sin Hirdmand Sighvat fremsatte ogsaa
sin Forbvn for Islændingerne i et Vers, thi han var, som det siges, saa
aldeles skabt for Skaldetunsten, at det endog faldt ham lettere at tale ihun-
den, end i ubunden Stiil 3). Om hans Forbon frugtede, nævnes ikke: man
skulde dog formode det, da Sighvats Indflydelse Paa Kongen stedse var me-
get stor.

Olaf fik dog ingen Julero i Nidaros. Svein Iarl og Einar be-
sluttede at overfalde ham der, siden han ej, som de ventede, havde slaaet sig
til Ro paa Steinker. De samlede Folk, og med den forholdsviis betydelige
Skare af tyve (store) Hundreder eller 2400 Mand droge de fra Skjordale-
fylke den øvre Vej, altsaa gjennem Selbu, over til Gauldalen, hvorfra de
ftevnede udefter den sædvanlige Vej til Nidaros Det var og nær lykkets
dem at komme uforvarende paa Olaf, men heldigviis sit dog de Mænd,
denne havde sat til at holde Hestevagt oppe vaa Gaularaasen (Byaasen),
saa betids Øje paa dem, idet de kom fra Gauldalen, at de i Hast midt
om Natten kunde faa advaretOlaf, der strax lod sine Mænd vække, og skyndte
sig med dem ombord vaa Skibene, medtagende Vaaben, Klæder og hvad de
ellers i en Hast kunde faa fat paa. Men saa yderligt var det, at Iarlens
Mænd allerede kom til Byen, som Olafs Skibe roede ud af Anen. Efter

l) Det er let at forstaa, hvorledes Thord, naar han opholdt sig hos Thorkell,
kunde blive kjendt med Olaf, thi Olaf selv var, som vi have seet, i Følge
med ham. -

2) Nemlig hos Thorkell paa Apavatn i Aarnes Syssel.
3) Olaf d. hell. Saga, Cap. 157. Snorre, Cap. l70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free