Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudleik gerdske og Eyvind urarhorn. 545
her prtrgtige Varer, hvoriblandt spell, der kunde anvendes til Hojtidsdragt
for Kongen, ypperlig Bordstads, og herligt Peisverk. Spaa Tilbagevejen
fik han Modvind, og blev en lang Stund liggende under Oland Men imid-
lertid havde Thurgot Skarde, den samme, hvis Broder Os’sz3ot var bleven
hængt i Throndhjem, og som selv havde maattet rejse med et vel bemandet
Langskib derfragmed uforrettet Sag, allerede længe ligget paa Luur efter
Gudleik. Da han hdrte at denne var kommen til Oland, skyndte han sig
derhen ogangreh ham. Gudleik og hans Mænd forsvarede sig godt, og
Striden blev langvarig, men da Thurgot havde langt siere Folk, blev
han omsider Sejrherre. Gudleik og mange af hans Mænd faldt, en heel
Deel bleve saarede, og den hele kostbare Ladning faldt i Thurgots Hænder
Denne uddeelte alt dyttet ligeligen blandt sine Mænd, paa de Kostbarheder
nær, som vare indkjobte for Kong Olafs Regning Disse, sagde han, skulde
hans egen Konge have som en ringe Erstatning for den Skat, der tilkom
ham fra Norge· Han tog derfor Zejen nordover til Svithjod. Men kort
efter kom Eyvind Urarhorn til Oland, horte, hvad der var skeet, satte
strax efter Thurgot, indhentede ham i Sviaskærene, og angreb ham. Der
faldt Thurgot og de fleste af hans Folk, og Eyvind tog det hele Bytte,
deriblandt ogsaa Kong Olafs Kostvarheder, hvilke han saaledes, da han kom
hjem til Morge, kunde bringe Kongen, som takkede ham meget for hans
raske Ferd, og paany tilsagde ham sit Venskab.
Paa denne Maade førtes Fejden mellem begge Konger: den synes i det
hele taget mere at have været en personlig, end en Folke-Krig. Om Sommer-en
havde Olaf Leding ude, og drog atter lige ned til Elven, hvor han laa længe, og
hvor Folket gik ham til Haande, saa at nu endelig hele Nanrike adlod ham 1).
Den svenske Konge var, fortælles der, saa ophragt paa Olaf, at ingen i hans
Spaahor maatte kalde denne med hans rette Navn; han skulde kun hede »den
digre Mand 2). Bonderne i Viken og i Gautland ønskede derimod intet
heller, end at der fremdeles maatte være venskabelig Forstaaelse og Kjobfred mel-
lem begge Lande. Af samme Mening var ogsaa Jarlen i Vester-Gautland,
Nagnvald Ulfsson 3). Hans Hustru, Ingebjorg Tryggvesdatter, opfor-
drede ham desuden paa det ivrigste til at soge Kong Olafs Venskab og
slutte sig til ham, deels fordi hun selv var nær beslægtet med ham og der-
for nærede Forkjærlighed for ham, deels fordi hun ej kunde glemme Sma-
kongen det, at han havde været med at tage hendes Broder, Kong Olaf
.
1) Olaf den helliges Saga, Cap. 66, Snorre, Cap. 65«
2) Olaf den helliges Saga, Cap. 66, Snorre, Cap. 66.
3) Om Ragnvald Utfsson og hans Giftermaal med Ingebjorg Tryggvesdatter, se
ovenfor S. 369, 381..
Munch· Det norske Folks Historie-. l. ll. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
