Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
Sigttrd Iarl paa Orknø. MZ
Som Underkonge i Cumberland maa Mælkolm Kenedhs Søn have haft sin
, største Stotte hos Sodstotterne, saa vel som hos Anglernes Konge, hvis
; Vasal han var. Vi finde ogsaa senere hans Ætling understøttet af Mor-
thnmberlands Iarl. For Mtrlkolm af Morav var der saaledes ingen
anden Hjelp at vente, end fra Nordtneendene paa Orltto, hvilke og, som vi
siden erfare, fra denne Tid af var hans Sltrgts bedste Støtte Vi kjende
for øvrigt saare lidet til alle disse Begivenheder, der i den skotske Historie
ere meget forvirret fortalte, og i vore egne Sagaer tildeels ere henfvrte til
en snrigtig Tid l). Der tales hos de skotste Chronister om en stor Seir,
somMeelkolm Kenedhs Søn, strax efter at være bleven Konge, skal have
vundet over Nordntændene —- nevpe andre end Sigurd Jarl og hans Mænd
—- ved Murtillaeb i Nærheden af Elven Spet); til Erindring om denne
Sejr skal han have stiftet et Biskopsdotnme iMurtillaeln der siden slyttedes
til Aberdeen. Det er imidlertid meget uvist, om denne Beretning medfører
Sandhed; thi det svnes tvertimod, som om den anden Mælkolm den længste
Tid, og lige til sin-Desd, havde OverhaandiNordskotland, ligesom ogsaa Sigurd
Jarl fremdeles nævnes som en saare mægtig og anseet Fyrste. Det er tidligere
omtalt; hvorledes Gunnlaug Ormstunge besøgte ham, og hvorledes sidenef-
ter saavel de fra Island landsforviste Teeltagere i Njaals og Sønners
Indebrerndingsom Blodhevneren KaareSalmnndsson indfandt sig ved hans
Hof, hvor ligeledes Thorstein, Sidtthalls Sen, paa den Tid opholdt sig.
Hans Hos har neppe været mindre besøgt end nogen anden nordist Kon-
ges, og der har maaskee for saa vidt hersket større Pragt hos ham, sont
Orknoernes Beliagenhed maatte i hitte urolige Tider ret gjøre dem til en
Samlingsplads for Bitinger, Farmand og andre æventyrlystne Folk baade
fra de nordiste og britiske Lande.
Sigurds Ærgjerrighed og Erobringslvst voldte hans Død Paa denne
Tid herskede, sont vi have seet, Sigtrygg Silkefkegg over Nordntcendene
i Dublin 2). Han havde, som man maa formode, en Stund været nøie
han allerede paa den Tid har været betragtet som Arving tilKatanes. Det er
maaskee denne Omstændighed, der har bevirket Briansstagets urigtige Henfox
reise til 1004, idet man har antaget Sigurd for at være død i dette Aar, paa
Grund af at Sønnen da fik Iarlsnavn. Det indsees let, at Sagaens Udtryk,
at Sigurd egtede »Kong« Mælkolms Datter, ej gjør det uontgcengelig nødven-
digt, at sætte Giftermaalet efter hans Formands Død 1003; thi deels kunde
Kongetitlen i Sagan være anticiperet, deels har Mcekkolm vist allerede siden
Kenedhs Død 995 antaget Kongetitel ligesom hans øvrige Frænder· Man be-
høver heller ikke hogstaveligt at antage Thorfinn for at have værettnindreaarig
Ved Faderens Død, men kun da han fik Jarlsnavn. ,
l) Briansstaget henfares, fom oftere nævnt, i Sagaerne, Njaalssaga fraregnet,
til 1004, i Annalerne til 1004, i enkelte endog til 1003 eller 1002.
2) Se ovf. S. 281, W8. Ogsaa han havde været besøgt af Gunnlang, «se S.
44t.
4l t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
