- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
740

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

740 Otaf Hakatdssokr

til Fods til Morge,’ og heller ikke gjerne lod sit Skib i Stikken. Olaf
sagde at han gjerne skulde lade ham bære, om han blotvilde følge med
dem, men forgjervesz » Haaret havde nu engang bestemt sig til at drage til
Vands, og det vilde han, om saa Knut laa tned nok saa mange Harsiibe
i Oresund Olaf maatte lade ham have sin Vilje, og sendte sine Mænd af-
sted med de øvrige Skive oster til Kalmar, hvor de bleve satte paa Land,
og Redskab og Forraadene forsynede Derpaa tiltraadte han Vandringen
gjennem Sverige Hans Mænd bare sine Gaugkleeder og Vaaben paa sig;
de øvrige Klæder og Losore fortes i Klov paa de Heste, de kunde faa.
Veien gik gjennem Smaaland og Vestergautland ned tilViken, og nord efter
Oiken til Sarpsborg Kongen drog stille og fredeligt frem, og paa
hele Vejen gjennem Sverige viste Indbhggerne ham den venligste Hjelp-
sombed. I Sarpsborg indrettede han sig til Vinterserde, og gav de fleste
af den forsamlede Herr HjemlovJ idet han kun beholdt enkelte Leudcrmeend
hos sig, efter som det syntes ham tjenligft. Blandt dem vare alle Arnes-
sonneene, der stode i storst Anseelse hos Kongen. Hvad Kalf angaae, da
kan Kongen dog ikke llttbc haft synderlig Tillid til·ham, men har vel helst
onsket at have ham under Opsigt. Det samme kunde ej have været afvejen
med Haaret- men denne var nu allerede sin egen Herre Da han paa sin
Hjemrejie kom til Oresnnd, lod han Sejlet, Masten og Vindflojen tage ned,
Skibet ovenfor Vandgangen indhylle med graa Tjeld, og satte nogle af sine
Mand til at ro for og agter, medens de ovrige fik Befaling at sætte sig
saa lavt nede som·muligt· Knuts Udkiksmeend, der saa det uanselige, mast-
lose, kun ved svag Oloniug feemdrevne og tilsyneladende svart ladte Skib,
troede at det bar en Salt- eller Silde-Skude, og trndsede det ikke. Men
da Haaret vel var kommen ud af Oresund og forbi Flaaden, lod han Masten
sætte op med forgvlthloj, og det snebvide Sejl, med blaa og røde Staver,
hejse spKnuts Qliernd troede nu at det bar Olaf selv, som sejlede der; men
Knut sagde at Olaf var meget for klog til· at han med et eneste Skib skulde
ville vove sig igjennem den fiendtlige Flaades og at dette snarere varHaarek
i Thjotta eller en anden saadatrklliand Derfor-, siges der, har tnan anta-
get for bist, at Kuut vidste god Besked om Haareks Færd, og at han ej
havde ladet vant slippe saa fredeligt igjennem, hvis der ikketidligere var gaaet
venskabeligeBudsendinger imellem dem, hvilket ogsaa af de følgende Begiven-
heder bekræftede sig. Haaret fortsatte Nejsen og kom i god Vehold til sit
Hjem i Thjotta At han ikke strax siuttede sig til Kuut, kom formodentlig
deraf, at han endnu havde endeel at udrette hjemme i Haalogaland, saaledes
som det nedenfor vil sees l).

1) Olaf den hell. Saga« Cap. 155, 156. Snorre, Cap. 168, 169. Fagrskinna,
Cap 104, 102. Den leg. Sag-» Cap. 66, 67. Fagrskinna lader Olaf selv
hegjve sig til Kalmar med sin Flaade for der at oppebie at Danehleren skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free