Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thoknnn Jaeis Magt i Skotiand. 859
hvilket ingensteds siges i de irske Annaler, men kun, at hans Herredømme
over Kysten og Havet naaede lige til Duvlins Nærhed 1).
Omkrent paa denne Tid, eller noget sor, maa Thorsinn have egtetFinn
Arnessons Datter Jugcijrg» maaskee for derved at sitre sig den mægtige
Arnunge-Æts Bistand 2). Om han selv indfandt sig i Norge for at bejle
til hende —·hva—d der er lidet sandsynligt —; eller om han har sendt Bud
til Yiorge desangaaende, eller om endelig Finn har gjort noget Vesog til
Orkno eller Skotland, nævnes ingensteds-. Det var hans Giftermaal med
anebjorg, der bragte Kalf Arnesson, da han var falden iKongens Unaade,
til at ty til ham. Thorsinn tog paa det venligste imod Kalf. Men hvor-
ledes der fra denne Tid af opstod Uenighed mellem Thoesinn og Ragnvald,
enten fordi nu Thorfinn, ved Maeleeths eller det pittiske Partis Sejr i
Skotland, troede sin Magt nok lsefæstet iil at han endelig kunde vove paa at
skasse sig en forhadt Medbeiler afHalsen, eller fordi Kalf ophidsede ham, vil
forst i det folgende Afsnit kunne omhandle-s.
93. Farverne atter under norst Lenghojbed Begivenheder paa Island
Paa Færoerne havde ThrondiGote, saaledes som det ovenfor er viist I),
·fort—·Herredommet lige siden det Forlig, Leif og Gille nodtvungne havde ind-
gaaet med ham i 1029, uagtet det strengt taget var betinget, at Herredøm-
met skulde være deelt mellem ham, Leif og Sigmunds Sønner Men i
Drengen Sigmund Leifssom der var hos ham, som det hed, til Opfostring,
havde han en Gisseh der sikrede ham saavel Forirldreiie Leifs og Thoras,
som Morbrodrene, Sigmunds Sønners-, Eftergivenhed Paa sin sædvanlige
underfundige Maade lod han, som om han illvilje jog sine Frændee,Volds.–
meendene Sigurd, Thord og Gaut, fra sig- men skaffede dem derved
Anledning til at sværme om paa Qerne, forstyrre Familieenes Fred, og
bevirke Manddrab og andet llvacsen, alt ustrafset Omsider vovede Sigurd
endog i sin Broder Thords Navn at begynde et Frieri til Sigmund
l) Usandsynligt er det vistnok ef, at Thorsinn kan have herjet Ved Dublin for at
hevne sin Faders Dob, og at Skalden derfor virkelig har betragtet ham som
Herre derover-. —
« s) Jngebjorg, der efter Thorfinns Død (c. 1060 egtede Kong Malkolm i Skov
land og fodde ham Sønnen Dunran, kan da vel neppe have varet mere end
40—45 Aar gammel. Hendes Fødsel falder saaledes omkring midt-, og hendes
Giftermaal med Thorsinn felgelig 1038. Hendes Fader Finn nævnes omkring
1052 som gift med Thorbjorg« en Datter af Halfdam Sigurd Sors Sen, men
Jngebjorgmaa være fod i et tidligere Egteskab, da Halfdan neppe kan daoe varet
gift førend omkring 1030, og hans Datter følgelig ikke engang selv var voxen
Toss, end sige kunde have nogen giftefardig Datter.
3) Se ovenfor S. 604.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
