Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V
af Nejagtighed og fuldkommen Trovcerdighed. Sven Aagesssns
korte Udtog af Danmarks Historie ncevner intet om Vegivenhederne i
Norge, og .oplyser heller ikke Tidsregningen synderligt. Af langt storre
Nytte for den norske Historie i begge Henseender ere de engelske An
nalister, som jeg i Anmcrkningerne hyppigt paabcraaber mig, og af
hvilke jeg allerede i Fortalen til Iste og 2oet Bind har omtalt de fleste.
Om cnron. Suxnnioum er der udfsrligt handlet i Fortalen til forrige
Bind S. XII—XV. Det er fremdeles indtil 1066 en af de vigtigste
Kilder i chronologijk Henseende, og danner derdos indtil da Grund
laget for de ovrige senere Annalisters Tert. Blandt disse maa Simeon
af Durham endnu engang soerstilt omtales, ikke saameget for sin en
gelske Kronikes Skyld, som fordi den saakaldte Uizwi-ia vunnelmensis
bcol6B!N (trykt i Twysdens Samling), der bcerer hans Navn, egent
lig stal vcere forfattet af den nedenfor S. 395 omtalte Thorgaut,
Prior i Durham og siden Biskop i St. Andrews, der levede i Slut
ningen af det 11te Aarhundrede og en Tidlang havde vceret hos Olaf
Kyrre i Norge. Da Simeon, der i sine Annaler ellers gjengiver
Florents’s Tert, dog meddeler enkelte sceregne Beretninger om northum
berlandsie og skotske Vegivenheder, er der al Grund til at antage, at
han enten har erfaret dem af Thorgaut selv, der var samtidigt M
vidne, eller at han har benyttet nogle historiske Annaler om Begiven
hederne i anden Halvdeel af Ilte Aarhundrede, som Thorgaut ligele
des maa have forfattet, og som nu ere tabte. Flere Brudstykker
af dem anfsres ogsaa hos den i Fortalen til forrige Bind S.
XVI omtalte skotske Forfatter Fordun. At Thorgaut fra sit Ophold
i Norge maatte kjende noje til de norske Forholde, og at alt, hvad
der, hentet fra ham, findes enten hos Simeon eller Fordun angaaende
Olaf Kyrre og Magnus Barfod, maa ansees trovcrrdigt, er ej at be
tvivle. Det er saaledes iscrr ham, vi skylde panlidelig Oplysning om
Magnus Barfods sorste Tog til Skotland 1093, hvorom Sagaerne
aldeles tie, thi som Biskop i St. Andrews maatte han kjende noje til,
hvad der stete i Skotland, og som kjendt med Forholdene i Norge
kunde han heller ikke tåge Fejl, naar han ncrvnte dette Lands Konge
(see nedenfor S. 474)/ Henrik af Huntingoon, hvis engelske Hi
storie, som tidligere ncevnt, naar til 1154, indeholder i sine sidste Af
snit ikke stort til Oplysning af Norges Historie; desto mere findes der
imod hos Roger af Hoveden, Kong Henrik den 2dens Kapellan, theo
logisk Lcrrer i^Orford, hvis engelske Annaler naa til 1204. Han fol
ger vel .for en stor Dccl Simeon af Durham og Henrik af Hunting
don, saa langt disse naa, men indfkyder dog ogsaa mange selvstendige
Beretninger og en heel Dccl vcerdifulde Aktstykker, ligesom han og i
sidste Dccl af sit Verk, hvor han ej benytter hine, meddeler hist og her
scerdeles gode og nsjagtige Oylysninger om Bcgivenheder og Forholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
