Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
w-
*•
Femte Afsnit.
Selvstwndighedstiden indtil Kirkessrsatningens Organisation og
Tronstridighedernes Degyndelse.
1. Magnus’S Vcclde. Einar Thambarstelvcs Indflydelse. Magnus’s Fordringer
paa England.
e^3i forlode i forrige Afsnit Magnus den gode som Konge ej alene i
Norge, men ogsaa i Danmark, eller som den erkjendte og lovlige Arving
saa vel af den gamle danske Kongeets Besiddelser som af dens Fordringer.
Kunde det end ansees som en tilfeldig Omstendigheo, der nermest skyld
tes Lykken, at Hardeknut dode fsrend Magnus, og at denne saaledes blev
hiins, ikke hiin dennes. Arving, saa var det dog at tilskrive ’ St. Olafs
utrettelige Virksomhet», at Magnus saa vel af Hardeknut selv, som af
Danernes Hovdinger kunde erkjendes som dennes Ligemand, der var be
rettiget til at stutte en Arvepagt med ham. Thi Olafs Bestrebelser for
Norges politiske Konsolidation havde gjort dette Rige lige saa megtigt som
Danmark selv, medens hans Helgenglands hevede Wglinge-Mtten op paa
Lodbroke-Wttens Side. Dette fslte ej alene Magnus, men ogsaa hans
Efterfslgere meget vel under deres Stridigheder, baade med udenlandske
Konger og med indenlandske Tronpretendenter og Oprorsflokke. De
vernede stedse om Olafs Helligdom, og plcjede om hans Minde som den
Talisman, hvilken de skyldte deres Magt, og hvorved de bedst kunde
bekempe deres Modstandere. Strengt taget kan man nesten sige, at
St. Olaf betragtedes som Norges egentlige Konge og de selv kun som
hans Statholdere. Denne Betragtningsmaade maatte vel paa den ene
Side bidrage saare meget baade til at ophjelpe og bevare Christendom
men, saa vel som Olafs ovrige geistlige og verdslige Foranstaltninger, og
til at verne om Kongens egen Magt og Anseelse. Men paa den anden
Side var den ogsaa meget stikket til at fremkalde et Hierarchi, naar Geist
ligheden i Norge havde faaet sin rette Organisation og lert sine Krefter
*) Olaus, perpetuus rex Norvegiæ, kaldes han i Historia Norvegiæ p, 12.
Munch. Det norstt Fells Hlst«llt. i. m. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
