Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Magnus’s Fordring paa England.
endog, som Vi have seet, et Fiendstab, der nMe hiin til at fjerne sig fra Hof
fet, maaskee endog fra Landet, hvor crrbsdigt endog Magnus selv synes at
have behandlet hende og hendes Datter, hans Halvsyster Ulfhild. Derimod
var Anund ncer beslcrgtet med Magnus’s Fiende, Sven Ulfsson, der ner
sten lige siden sin Faders Drab havde opholdt sig hos ham, og nu betrag
tede sig som arveberettiget til Danmark. At Sven ikke undlod ester Evne at
puste til Anunds Skinsyge, og saa megtt sum muligt at ophidse ham mod
Magnus, kan man, at slutte fra hvad der siden sandt Sted, ansee for afgjort.
Ved Forliget i Brennserne var en fuldkommen Arvepagt bleven op
rettet mellom Hardeknut og Magnus. Den lcrngst levende skulde efterfelge
den anden i alle hans Besiddelser og Fordringer, og Magnus var saaledes
ved Hardeknuts Dsd Arving cj alene til Danmark, men til det hele davcr
rende Danevcelde, det vil sige ogsaa til England, som Hardeknut med fuld
Net beherskede, da han dsde. Gnglcrnderne havde imidlertid taget Harde
knuts celdre Halvbroder Edward, kaldet Confessor, Mdhelreds og Gmmas
Son. til deres Konge: han var en Mlling af deres forrige wrsseriske Kon
gehuus, og de lagde derved tydeligt nok deres Henfigt for Dagen, at lss
rive sig fra Danevcrldet. Magnus lod dog ikke sin Fordring paa Eng
lands Trone gaa upaatalt hen, men sendte — det siges ikke udtrykkeligt
naar, men det maa efter al Sandsynlighed have vcrret kort ester Negje
ringstiltrcedelsen i Danmark ’) -et Gesandtskab til Edward med Brcv, hvori
han opfordrede denne til at vige for ham som Hardeknuts rette Arving, og
afstaa ham Niget, eller i modsat Fald forftge Vaabenlykken. Edward lod
») Tiden, naar dette stede, er saa meget vanskeligere at bestemme, som Sagaern?
selv omtale den ved forskjellige Tidspunkter. Fagrskinna, (Cap. 134—136)
navner den strar efter Magnus’s Tronbestigelse i Danmark. Magnus den
godes Saga Cap. 42 omtaler den strar efter Slaget ved Helganes, ligesaa
Snorre. Cap. 38, 39. Alle tre lade Edward i Brevet omtale sin Kroning,
der ferst fandt Sted Paastedaa. 1043; dette synes at vift, at Forhandlin-
gerne fsrst senere foregik. Men i Chronologien af Magnus’s hele Regjering
er der en stor Uorden og flere Modsigelser; at en enkelt Begivenhet,, som den
her omhandlede, af nogle henfsres til et, af andre til et andet Aar, er derfor
ej at undres over, og til at bestemme naar den fandt Sted, har man neppe
anden Ledetraad at selge, end Erkjendelsen af, hvad der synes rimeligst. Og
det rimeligste er, at Magnus segte at gjere sine Fordringer gjeldende saa n<rr
efter Arvetiltradelsen som muligt. Det behever dog ikke derfor at have sundet
Sted strar i 1042. da det vel altid tog nogen Tid, inden Magnus var bleven
hyldet i Danmark og havde befastet sit Herredemme der; Brevet er derfor neppe
blevet afsendt fsrend i 1043. Dette bestyrkes ogsaa af de engelske Annalers
Angivelser, ret forklarede, se nedf. S. 8.
Da vi her allerede ere komne md paa at tale om Tidsregningen for Mag-
nus^ Regjering, er det belejligt, med det samme at gjere Rede for de Grun-
de, hvorpaa den af os i det selgende opstillede Tidsregning er bygget.
Den sterre Magnus den godes Saga i Hrokkinflinna lader Magnus allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
