Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Sven Ulfsssns Fremtreden.
rustet i Sandwich, men at det alene var Krigen med Sven Ulfsson, der
hindrede Magnus fra at foretage noget Angreb
2. Sven Ulfsfsn i Danmark.
Vi have allerede ovenfor omtalt Sven UlfssM, og de Fordringer,
han troede at have paa den danske Kongekrone, efter at Knut den mcrgti
ges lige nedstigende mandlige Linje var uddoet. Sven var en Syster
sen af Knut; hans Farfader Thorgils Sprakalegg var, som man har al
1024, skulde Helgenes-Slaget efter dette have sundet Sted 1043. Men Me-
ningen af Arnors Ord er her aabenbart misforståast. Han taler ej om no-
gen paafslgende Vaar"; men efter at have gjort Regnskab for den nersten
uafbrudte Folge af berommelige Bedrifter, som Magnus udforte i mindre end
et Aar, fra Indtagelsen af lomsborg og Slaget paa Lyrskovehcde indtil Sla-
get ved Helgenes, og efter hvilken der nu indtraadte en kort Rolighedstid, ud-
hcrver han udtrykkeligt. at dette var Magnus’s 20de Aar. Dette fremgaar
end tydeligere af et Vers, som anfores af et andet Kvad af Amor, den saa-
kaldte Hrynhenda, hvilken han kvad for Magnus selv; her staar det udtrykke-
ligt, at Magnus i een Vinter (det vil her sige i eet Aar) havde holdt fire
Slag z han mener Slagene paa Lyrskovshede, ved Re, Aaros og ved Helgenes;
ligeledes anfsres et Vers af den samtidige Tyjodolf, hvor der tales om tre
Slag, som om de havde sundet Sted kort efter hinanden, nemlig Slagene paa
Lyrskovshede, ved Aaros, og ved Helgenes. (Magnus den godes Saga, Cap.
41, Snorre, Cap. 37). Hvis de nu alle forefaldt i eller omkring Magnus’s
20de Aar, er det klart, at Helgenes-Slaget maa have sundet Sted noget senere,
ikke tidligere, end han fyldte det, og fslgelig maa det ansees som vist, at det
indtraf ud paa Sommeren 1044. Dette Punkt er saaledes at anste for
sikkert. Af hvad der ovenfor er anfsrt om Haralds Regjeringstid, maa det
ligeledes ansees for sikkert, at han drog til England i sit 19de Regjeringsaar,
eller med andre Ord, at Magnus dsde 1047. Vi have saaledes tre visse og
ufravigelige Punkter, efter hvilke den hele ovrige Tidsregning for Magnus’s
Regjeringstid maa lempes, nemlig Tronbestigelsen i Danmark 1042, Helgenes-
Slaget Sommeren eller Begyndelsen af Hosten 1044, og hans Dod 1047.
Efter denne Tillempning faar man saaledes ud, at Snorres Tidsregning, hiin
Modsigelse fraregnet, bliver den bedste. Magnus er endnu om Hosten 1042
vendt tilbage til Norge, udnaevnte i Kongehelle Sven til Jarl, har maastee
atter ledsaget ham til Jylland og indsat ham i larldommet, og er derpaa
dragen til Tyrondhjem. Samme Vinter har Sven gjort Opror. I det sel-
gende Aar (1043) har Magnus fordrevet Sven og sejret ved Lyrskovshede og
Aaros. I 1044 leverede han Slaget ved Helgenes, og forblev Vintren der-
efter i Danmark. Han er da neppe endnu strar kommen i Bersrelse med
Harald, men har tilbragt, som det heder i Magnus den godes Saga, hele
denne Vinter fredeligt. Sommeren efter (1045) har Harald meldt sig hos
ham, og er bleven afviist, derpaa er Magnus dragen til Norge, og har over-
vintret der; med andre Ord, denne Vinter er af Sagastriverne bleven forver-
let med den foregaaende. Vaaren efter (1046) have Harald og Sven i Fal-
lesstab angrebet Danmark; samme Host har Magnus og Harald sluttet Forlig
med hinanden, og Aaret efter (1047) er Magnus dod. — Denne Tidsregning
bestyrkes ogsaa ved andre Omstcrndigheder, som i det selgende ville blive omtalte.
l) Coder 3 (v) af Luron. Sax. ved 1046; Florents ved 1045.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
