- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
12

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 Magnus den gode.
de Hsvdinger, der ledede Hardeknuts Skridt, ikke onskede Sven til hans Efter
folger og heller vilde udscrtte sig for denMulighed, at Riget tilfaldt en norsk
Konge, thi af denne var det dog altid at vcrnte, at han ncrrmest vilde varetage det
nordiske Partis Interesser lige over for det national-danske ’). Drrimod
maatte Sven have mange Tilhcrngere hos det egentlige Folk. Alle de (eld
gamle Slcrgttr fra Leidrekongernrs Tid, der maaskee allerede havde glcrdet
sig til Knytlingestammens ncrr forestaarnde Uddsen som det Ojeblik, da de
nordiske Hsvdingers Vcrlde skulde ophore, maatte, iscrr ester Arvepagtens
Oprettelse, scrtteHaabet til Sven som deres vordende Frelser. Og iscrr er
det sandsynligt, at for saa vidt endnu nogen var tilbage af lomsvikingernes
Skare, samlede de sig om ham, og opfordrcde ham til at gjsre sine Rrttig
heder gjeldende. Hvis man kan tro den ovenfor efter Mag. Adam af Vre
men mcddeelte Beretning, skal endog Hardeknut selv, da Sven personligt be
gav sig til ham, have antaget sig hans Sag. Det er og heel rimeligt thi
deels var Sven og- Hardeknut jevnaldrende Frcrnder og gamle Varn
domsbekjendte^), deels var Breniw-Forliget, som det udtrykkeligt siges, mere
de danske og norske Hsvdingers, end Kongens eget Verk, saa at det slet ikke
er afgjort, at Hardrknut just betraglede det med synderlig Glcede: at
han under saadanne Forhold ved Synet af den haabefulde Frcende og
Barndomsven kunde fsle Anger over at have givet sit Minde til en
Foranstaltning, der truede med at bersve denne Frcrnde det Rige, hvor»
paa han havde saa grundede Fordringer, og at bringe det i Hcrnderne paa en
fremmed Konge, er heel naturligt, og hvad man tillige oftere har seet El
empler paa iscrr da han vel, som man maa formode, havde en Anelse om
at Magnus vilde komme til at overleve ham. Men hvad enten nu, som
Mag. Adam fortcrller, Hardrknut virkelig satte Sven i Spidstn for en
Flaade, hvormed han forgjeves bekrigede Magnus, eller han kun forelobigt
tilsagde ham sin Beskyttelse, er det vist, at Sven efter et kort Ophold i
England og maaskee i Danmark, atter maatte ty tilbage til Sverige, hvor
han siden Faderens Dso havde opholdt sig Og hvis han vcentede Hjelp af
’) Ivfr. herom ovenfor, I. 2. S. 726.
>) Da Knut allerfsrst udncevnte Ulf Jarl til Statholder i Danmark, tog han
Sven med til England som Gissel, se ovf. I. 2. S. 726. Men sidenefter maa
Sven virre kommen tilbage til sin Fader og have levet sammen med Ulf, thi
der fortoelles udtrykkeligt, at Ulf ved Knuts Ankomst til Tanmark 1027 sendte
Sven og Hardeknut til ham for at bede ham om Naade, se S. 730. At
Sven og Hardeknut vare jevnaldrende, siges udtrykkeligt i Olaf d. hell. Saga
Cap. 144.
’) Ligejom da Englands Dronning Anna, som bekjendt, efter at Georg afHannover
var bleven bestemt til Englands Tronarving, dog ssgte at omstyrte denne
saakaldte »ot ul settlement, og spille Tronfslgen over til sin Broderson,
Jakob Stuart.
a) Ogsaa Cap. 31 omtaler Svens Ophold i England.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free