Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Slaget paa Lyrstovshede.
Fiendernes Skare, idet han, som der siges, flog Venderne ned som Slagte
kvcrg. Slagne af Skrcek, adspredte dc sig nu i vild Flugt, men Kongen
forfulgte dem, endnu stedse i Spidsen for sine Mcrnd. Saa stort Mande
fald blev der blandt Venderne, siges der, at paa mange Steder over Heden
kunde Magnus’s Mcend neppe komme til at berore den blotte Jord for
dode Kroppe, og at flere Vekke standsedes i deres Lev ’). En samtidig
Skald fortcrller at Vendernes Lig bedcrkkede en Strcrkning af en Rasts
(Miils) Lcrngde^). Magnus skal selv anden, til sine Mcrnds store
Forskrcrkkclse, have forfulgt Venderne et langt Stytte. Venderne stand
sede ej. forend de naaede Skodborg-Aa. Da Kongen og hans Mcrnd kom
efter, begyndtc her en ny Kamp; Venderne blrve drevne ud i Aaen, og
deres Lig opfyldte den saaledes, at Nordmcrndene skulle have kunnet
gaae torskoede over paa dem Venderne lede et uhyre Neder
lag. Mag. Adam af Bremen, der levede saa ncer ved denne Tid, siger
at femten tusinde Vender skulle verre ftldne, og i vore egne Sagaer
siges der, at ifolge kyndige Mcrnds Udsagn var dette det stsrste Mand
fald i Norden, siden Christendommms Indforelse Fra dette store
Antal faldne kan man slutte sig til, hvor talrig den vendiske Herr maa have
vcrret ; og ligeledes hvor stor den Fare var, for hvilken Magnus og Nordmcrn
dene nu befriede Jylland. Og det var. som det synes, Magnus’s personlige
Tapperhed, som gjorde Udslaget, og hvilken man iscer havde at takke for Sej
ren. Hvis alle Nordmcrnd — saa skulle Venderne have sagt — havde kcrmpet
Den Mand, der stod ved Kongens Side, bad denne da, heder det, at hugge
ham med Hel paa samme Tid, som han selv siog ham paa Hjelmen, og Hel,
St. Olafs Yre, gjorde hvad andre Vaaben ej kunde, nemlig at bide paa Trold-
manden. Det sees heraf at hele Fortellingen er «eventyrlig og legendarisk, og
hvad der gjsr den endnu mere mistamkelig, er at Ordet «ressz-kuBs« kort efter
bruges i Betydningen ..Kongen" om Magnus selv i et Vers af Amor, hvor
der tales om Helganes-Slaget, Magnus den godes Saga, Cap. 40, Snorre,
Cap. 34. Fagrstinna, Cap. 445, jvfr. Skålda, Cap. 46. Det er derfor heel
sandsynligt, at hiin Fortolling grunder sig paa en Misforstaaelse af et eller
andet Skaldcvers, hvor Ordet Reggbus" forekom. Paa den anden Side kan
det dog oczsaa tankes heel rimeligt, at Fortellingen Reggbus" kunde vccre en
Forvanskning af et vendist Navn, som Ratibor e. a. d., og at noget sandt kan
ligge til Grund for Beretningen, iscer da Saro, som vi have seet, synes at
omtale Ratibor (hvilken han dog ej udtrykkeligt navner) som Hovedanfsrer.
’) Magnus den godes Saga, Cap. 33.
2) Se den samtidige Thjodolfs Vers i Magnus den godes Saga, Cap. 33,
Snorre. Cap. 29, Fagrskinna. Cap. !44. Thjodolf deeltog i Magnus’s Tog
mod Sven 1044, og har derfor vist ogsaa vceret med i Venderstaget.
>) Magnus den godes Saga, Cap. 34. I Arnors her citerede Vers af Hrynhen-
da staar der, at Ligdyngerne laa hsjere end at man godt kunde klyve over dem.
*) Mag. Adam, l. c. Olaf den helliges Saga, Cap. 249.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
