Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"" Magnus den gode.
skulde Ville foretage noget nyt Angreb, end fordi han ventede noget nyt Op
rsrsforsog af Sven, hvis Udsigter til Held nu maatte ansees at verre me
get ringe i). Sven begav sig ogsaa for det forste til sit gamle Tilhold i
Gautland, hvorfra han kunde have Oje med Magnus’s Bevcrgelser. Men
aldrig saa snart horte han, at denne havde forladt sine Skive, — det vil
vel her sige: havde ladet dem aftakle og afskediget sine danske Tropper —
fsrend han atter satte sig i Bevagelse, og sogtc at staffe sig Tilhengere blandt
Sjcrlandsfarerne, Fyenboerne og de evrige Oboer. Dette lykkedes ham ogsaa
temmelig godt. Hans Upopularitet kan vel derfor neppe have vceret saa
stor, som Saro siger. Den har vel og iscrr ytret sig i Jylland, der var
det eneste Landstad, som havde lidt ved Vendernes Angreb. De andre, som
ej havde folt noget dertil, kunde saaledes heller ikke have nogrt imod ham
derfor, saa meget mere som der paa denne Tid og endnu meget lcrnge efter
kun var lidet Sammenhold mellcm de enkelte danske Landskaber. Med denne
H<rr styrede hair henimot» luul over til Jylland og lagde ind i Limfjorden.
Her undcrkastede mange sig ham, mere, som man kan ste, af Tvang end af
Hengivenhed, da det tillige berettes, at han afprcssede nogle en Dcrl Penge, og
at andre flygtede til Kong Magnus. Da denne horte, hvad Sven tog
sig for, lod han strax sine Skibe gjore sejlklare, gik ombord mid de Nord
mccnd, han havde hos sig, tilligemed en Dcel danske eller jydske Krigere, og
styrede nordefter langs Iyllands Kyst og gjennem Middelfart sund. Sven
var imidlertid kommen lige til Aaros, hvor han laa med en betydelig Styrke.
Da han herte at Magnus ncrrmrde sig, lod han sine Skibe lcrgge ud fra
l) Magnus den godes Saga, Cap. 37, saa vel som Snorre, Cap. 30, lade Sven
som oven anfsrt, strar efter Venderstaget holde et Slag med Magnus vesten«
for Re", eller, som det i den trykte Udgav? af Magnus den godes Saga he»
der, vestenfor Aren"’, hvilket igjen i Knyttinga Saga, Cap. 22, aabenbart
ved Konjektur, er blevet til d. e. 2Ers. Men det er allerede viist, at
dette Slag er det samme som det Slag ved Re med Vikinger, som Magnus
den godes Saga og Fagrffinna omtale umiddelbar fsr Slaget paa Lyr-
stovshede, og hvor den fsrste endog anfsrer det samme Halvvers af Ar-
nor, som den siden gjentager her. Allerede dette beviser noksom Identiteten
af begge de foregivne Slag. At dette Slag foregik fsr. ej efter Venderstaget,
synes fsrst og fremst at kunne sluttes deraf, at vel hverken Magnus eller
Sven umiddelbart efter Venderstaget kunne have vcrret i Sand til at stride paany.
Det vestyrkes og deraf, at Fagrskinna navner Slaget ved Re for, ej efter Ven-
derstaget. Men allerbedst sees det af det i Magnus den godes Saga selv, Cap.
41,meddeelte Vers af den samtidig? Odd Kikinaskald, hvor Slaget paa Lyrskovs.-
hede og Slaget paa Aaros omtales som forefaldne det ene fsr Mikkelsdag, det
andet fsr luul, uden at noget fandt Sted derimellem. Vi have derfor og
ovenfor undladt at omtale det. — At Magnus efter Venderstaget tog sit Scede
i Heidaby eller Slesvig, synes at maatte sluttes deels deraf, at denne By var
ham nccrmest,, og den fornemste i Jylland, deels af den Omswndighed, at han siden
siges at have sejlet ssndenfra til Aaros mod Sven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
