- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
37

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37
Magnue’s Herredomme befestet i Danmark.
og Nolighrd. Men Nlntren hengik i fuldkommen Fred, og alt tyder
paa, at Magnus betragtede sit Herredomme i Danmark som ganske
sikkert ’I. Magnus, som i dtt sidst forlobne Aar hadde fyldt sit
20de Aar"), blev nu, som der fortelles, megrt beromt vidt og bredt i
Landene for sin Magt og Vennrscrlheo, for sin Nundhaandethed mod Al
muen, og for de store Gaver, han skjenkede Hsvdinger og anseede Mcrnd:
saa at man med Nette kunde sige, at hele Folket elskede ham af Hjertet °).
OgsaaSaxo bevidner, at alle vare enige om at kalde ham «den gode"^):
dette Tilnavn bar han saaledes ikke mindre i Danmark end i Norge, og
det tyder paa, at han havde havde vundet Danernes Hengivenhet».
5. Bcgivrliheder i Norge. Einars oa Sighoats Indflydclse.
I Norge selv forefaldt der imidlertid ingen Brgivenhcder af synderlig
Vigtighed; men Sagaen har opbevaret et Par Smaatrwk, der kaste et ret
interessant Lys paa de indre Forhold, og vise at endog Einar Thambarskelve
og Sighvat Skald, trods deres store Indflydelse hos Kongen, ikke altid
ftrmaaede at gjore den gjeldende, og havde stor Frygt for at fremkalde hans
Vrede. Islendingen Thorstein Sidu-Hallsssn, hvilken vi allerede tidligere
have haft Lejlighed til at omtale °), gjurde i Magnus’s Tid en Rejse til Norge,
og blev hans Hivdmand. Men siden gjorde han fra Norge en Handelsrrjse
til Dublin og derfra hiem til Island, uden at indhente Kongens Sam
tykke, hvortil han nu som hans Hirdmand var forpligtet; men just fordi
han var Hirdmand havde han ogsaa vcegret sig ved at betale Landsrer for
sig og sine Folk, da Kongens Gjaldkere eller Byfoged krcrvede dem af
ham 6). Da Magnus horte dette, sagde han at han vistnok havde fritaget
’) Det er, som ovenfor antydet, ojensynligt denne Fredstid (1044 -1046) hvor-
til Florents af Worcester sigter med de Ord: et post in ill» (vanemai olii»)
etllim le^nnvil^; thi ellers vilde man ingen Tid faa for ham til at regjere
i. Herefter er det nu, at Magnus den godes Saga, Cap. 42, Snorre Cap.
38 omtaler hans Brev til Kong Edward og Fordringer paa England. Men
at disse fremsattes for Krigens Udbrud med Sven, fremgaar, som oven an«
fert, noksom af Florents’s udtrykkelige Udsagn.
) Se herom ovf. S. 8.
>) rurnm. 8. VI. 90.
>) Saro, S. 545. Magnus kaldes ligeledes den gode" i flere gamle danske
Kongerakker, se Langebek Ber. rer Unn. I. S. 17, 22.
5) Han var Sen af den mcrgtige Sidu-Hall paa Thvaattaa; sandsynligviis en
af hans yngste Ssnner, siden han endnu levede og, som det lader, var ved
sin fulde Raskhed i 1043. Han havde i 1014 vorrer Sigurd Orknojarls
Hirdmand, og havde med ham deeltaget i Briansstaget; fe ovenfor I. 2.
S. 438, 647.
6) Her, og nogrt tidligere i Anledning af Karl Vesccles Historie under Sven
Alfvivl,’sssn, nevnes Gjaldkere-Embcdet for sslstc Gang i vore Kongesagaer. Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free