Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Magnus den gode.
Saaledes gik det hen indtil Bde Dag luul, Nytaarsdag, da begyndte
Einar paa ny at tale om Thorstein, men med samme Udfald som for.
Trettende Dag luul fornyede Einar endnu engang sin Bon om at Kon
gen -viide tåge Thorstein til Naade. leg haaber", sagde han, at I vil
agte mine Ord". «Herom ville vi ej tale", sagde Kongen; «jeg veed ikke,
hvorledes du kunde finde paa at tåge dig af m Mand, som jeg var vred
paa". Einar svarede : «dette var mere min Son Eindrides Gjerning, end
min; men jeg troede rigtignok at min Forbon for en eneste Mand skulde
kunne udrette noget hos dig, naar vi ellers i alle Tele stedse have gjon,
og fremdeles ville gjore hvad der tjener til din Hader; og mangt og me
get, frygter jeg, vil kunne ster, inden han bliver drcrbt: jeg, Herre, vil
vorde ilde stedt, hvis I ej vi modtage sengeboder af min Son for
Tborstein, men heller siaaes med ham, thi jeg kan dog ikke bare over mit
Hjerte at k<rmpe mod eder. Men det maa jeg rigtignok sige, at jeg da
ikke merker stort til at I erindre, hvorledes jeg opsogte rdrr oster i Gar
darike, blev eders Fosterfader, og sidenefter har stoltet og styrket eders
Rige, idet jeg seent og tidligt tcenkte paa hvorledes jeg bedst lunde be
fordre eders Herder. Ru vil jeg drage bort fra Landet, rg aldrig mere
staa dig bi: der vil nok gives dem, som sige, at du vinder lidet ved alt
dette". Med disse Ord sprang Einar vred op fra sit Seede, og gik heni
mod Doren. Kungen rejste sig strar op, ilede rfter ham, lagde Armene
om hans Hals, og sagde: kom tilhage, kjcrre Fosterfader, aldrig skal no
get, hvad det saa nu er, kunne splitte vort Venskab; tag Manden i Fred,
som det bedst behager dig". Da blev Einar blid igjen. Thorstein blev
tågen til Naade og kom atter i Kongens Mdest.
Sighvat Skald hapdr en Syster ude paa Island, ved Navn Gudrun ; hun
var gift med en Mand, som ligeledes hed Sighvat. Denne var paa en skjendig
Maade bleven droebt af en voldsom og ondskabsfuld Nabo, ved Navn Thorgrim.
Han rfterlod en fireaarig Son ved NavnNafn. Moderen, der helst vilde
leve i Fred og No, sogte at holde denne i Uvidenhed om Maaden, hvor?
paa hans Fader var kommen af Dage. Naar han, hvad der ofte hendte,
spurgte derom, svarede hun kun at han pludselig var dod af en heftig
Sygdom. Saaledes gik det til, at Rafn, uden at ane det mindste, blev
en hyppig Gjest i Thorgrims Huus og omgikkes fortroligt med hans Son
ner. Han vorede imidlertid op til en smuk, sterk og haabefuld yngling.
Ofte brsdrs han for Moro Skyld med Thorgrims Son Kalf, og uagtet
denne var crldre end han, kom han altid til kort. En Dag, da dette alter
hendte — Rafn var da 13 Aar gammel — blev Kalf crrgerlig og sagde:
M veed ikke at styn dine Krcrfter, og det kommer vist til at gaa dig som
det gik din Fader". Det hender jo dagligdags at Folk do", svarede
Rasn. og den Vej skal vel ogsaa jeg engang". Ta veed du nok itte",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
