Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Magnus den gode.
Sighvat, «og du har liden Lykke med dig: men hvad bestemmer du dig
nu til?" Hvad jeg for har sagt", svarer Rafn, at gaa ombord paa
Kongens Skib nud dig". "Hvorfor vil du styrte dig lige i Dsden",
spurgte Sighvat. «Fordi", svarede Rafn, at jeg foretrekker at ds frem
for at paadrage eder alle, der nu have sect mig, Kongens Vrede, der ej
udebliver, naar han horer, at I have skaffet mig bort". «Tette er talt
som en Mand", sagde Sighvat, og endnu har jeg rigtignok min bcdste
Tilflugt tilbage. der aldrig hidtil har svigtet mig, nemlig den hellige Kong
Olaf". Med disse Ord faldt han paa Knee, gjorde en Bsn, og anraabte
Olaf om Bistand. Drrpaa gik de ud paa Kongens Skib. Magnus havde
ligget og sovet oppe i Lsftingen, men vaagnede i det samme som Sighvat
og Rafn kom i For-Nummet. Han sprang op og raabte: »op alle vore
Mand, nu have vi faaet Vsr, og Sejren er os vis, naar vi kumme til
Danmark"! Nu fik man nok at bestille med Sejladsen. Skibene kom til
Danmark; hvilke Bedrifter der udfsrtes, er ovenfor berettet; i Slaget paa
Lyrskovshrde i) udmerkrde Rafn sig overmaade meget, han gik foran Kon
gen og stred med den swrste Tapperhet»! mm ingm talte et Ord til ham.
Da Slaget var til Ende, og man var kommen til No, sagde Kongen:
hvor er nu Rafn? han skal komme frem og ikke skjule sig". Einar og
Sighvat bade Kongen om at benaade ham for hans Tapperheds Skyld".
leg vil endnu intet Lofte give", sagde Kongen ; fsrst og fremst vil jeg
ste ham". Einar gik hen til Rafn og meldte ham dette, bad ham at svare
Kongen irrbsdigt, men dog frimodigt, og give ham sandfirrdig Vesked paa
i) I Fortellingen herom i Magnus den godes Saga, tales der ikke om Slaget
paa Lyrskovshede, men alene om et Slag mod Danerne. Der staar: da
de kom til Danmark, gik alt Folket i Land fra Skibene; der traf de en stor
Danehcrr, og et stert Slag begyndte; Kong Magnus var i den forreste Dccl
af Fylkingen, men Rafn gik fremmenfor ham og stred meget tappert, men
ingen talte til ham. I dette Slag saa nogle den hellige Kong Olaf blandt
Magnus’s Mcrnd, og han sik den Dag en herlig Sejr". Men naar man
erindrer, at det eneste Slag, Magnus holdt til Lands, var Venderslaget, og
tillige at det netop var dette, fsr hvilket St. Olaf skulde have aabenbaret
sig, og ved hvilket han efter Sagnet skulde have lovet at vaere tilstede og
vise sit Merke foran Hceren, kan man ikke et Vjeblik tvwle paa, at det er
Venderslaget, som her er meent, eller som oprindelig har voeret navnt, men
at der i Tidens Lsd har indsneget sig den Unojagtighed i den, i og for sig
selvswndige, kun senere i Magnus’s Saga indskudte Fortolling, at Danerne
ere n«vnte i Stedet for Venderne, hvorefter da ogsaa siden andet er tillem-
pet, f. Ex. at Magnus efter Slaget vender tilbage til Skibene o. s. v.
Maastee og, at netop den forhen paaviste Omstaendighed, at Sven Ulfsssn
efter al Rimelighed var tilstede i Slaget, allerede fra fsrst af bragte den
islandske Fortcetler til at kalde den hele fiendtlige Håer en Danehcer; i alle
Fald indeholder Forverlingen endnu et Slags Beviis for at Sven virkelig
var med i dette Slag. Naar det (se ovenfor) heder, at Magnus selv an-
den forfulgte Venderne, kan den anden maaskee netop have vceret Rafn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
