Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Magnus’s Dygtighed.
han dertil endog var afholdt afTanerne^). Havde en lang Levetid varet
ham forundt, og var ikke, som vi snart i det Folgende ville ste, hans
Magt bleven svcrkket ved Farbroderrn Haralds Fordringer paa Norges
Trone, vilde Sven Ulfsssn neppe have vovet at fornye Krigen, og Mag
nus vilde vcere bleven i rolig Besiddelse af Regjeringen i Danmark. En
svag, übestemt og umyndig Mand vilde umuligt kunne have bragt det
saa vidt.
Vi maa saaledes forestille os Magnus som en kraftig, myndig og be
stemt Hersker, der, uagtet han kun var tyve Aar gammel, forstod at op
trcrde som en Mand paa fprretyve; drr af medfod Godmodighed, vel og
saa af Srkjendtlighed for beviste Tjenester, af Agtelse for sin Faders
Minde, og af Wrb^dighed for Alderdommen, viste Mamd som Einar, der
havde hjulpet med at staffe ham Riget, og som Sighvat, der var hans
Faders gamle Ven, stor Kjwrlighed og Estergivenhed, men som ellers med Al
vor stod paa sin Net, og hvis Ungdom kun nu og da rebede sig paa den ene
Side vrd den Hidsighed, hvormed han ftgte at faa Hevn for virkelige eller
indbildte Fornærmelser, men paa den anden Side ved den Lethed, hvormed
han> naar den fsrste Ovbruusning var forbi, lod sig formilde. Erempler her
paa have vi allerede stet i det Foregaaende. Sagaen meddeler endnu en liden
Fortcelling, der i denne Henseende er noget oplysende. Olaf Tryggvesssns
Morbroder Thorkell Dyrdil lrvede, som ovenfor ncevnt, endnu paa Magnus’s
Tid som en bedaget Olding. Han var Sysselmand, maafkee paa Agder,
hvor han i det mindste paa Olaf Tryggvesssns Tid skal have boet. Het
var forebragt Kongen, at han ikke havde udredet saa meget as den opkra»
vede Landskyld, som det tilkom ham. Forbitret derover, gjestede Kongen
ham, udrn forud at underrette ham derom, med mange Folk, i den Tanke,
naar han da ej havde tilstrcrkkeligt Forraad til Vejtslen, og hans Under
siceb saalrdes var rovet, at fratage ham Embedet. Man merkede imid
lertid ikke til nogen Mangel. Thorkell tog venligt mod Kongen, og Gjeste
budet var overflsdigt. Kongen var dog i lang Tid uvenlig og msrk-
En Dag, medens Bordene vare borte, gik Thorkell hen til ham, og be
klagede at han var i saa slet Lune; han spurgte ham, om han i Mangel
af anden Adspredelse vilde hugge Hovedet af nogle Bukke og Orne, der
skulde slagtes til Gildet. Kongen sagde, at han vilde forftge, og Thorkell
forte ham nu ud i Gaarden til et Sted, hvor der stod en stor Buk.
Kongen hug til den paa Halsen med sit Sverd, men det bed kun lidet, og
til alle de Omstaaendes Forundring faldt der Sslvpenge ud, hvor han
Havde hugget. Kongen udbrsd i Vrede : det er dog vist og sandt, Thor
’) Dette er Saros udtrykkelige Ord, se ovenfor.
Munch. Det nvrsle Folle Historie.. I. l».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
