Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Harald Sigurdssen i Rusland.
og anlagde der Staden Dorpat rller lurjei’, og at han sidenefter, i For
ening med sin Broder Mstislav, gjorde et Indfald i^ Ljechernes Land eller
Polen, hvor Kong Bolrslav nys var deo, tilbageerobrede de tscherwmiske
Vyer, underkastede sig Landet, og bragte en Mcengde ljechiske Fanger til«
dage med sig til Rusland, der siden bleve fordeelte rundt om i
Da Ost-Venderne, altsaa Boleslavs Undersaatter, og Ljechrrne udtrylkeligt
ncevnes i hiint Vers af Thjodolf, er det tydeligt nok, at Harald virkelig
har deeltaget i disse Tog. Han har saalcdes haft Lejlighed til at vinde
megen Krigserfaring. Under Opholdet hos laroslav lcrrte han hans og
Dronning Ingegerds Datter Elisabet, af Nordmcrndene kaldet Ellisif,
at kjende, og bejlede til hende. laroslav gav ham Haab om at faa hen«
des Haand, naar han var bleven noget celdre, og havde erhvervet sterre
Erfaring, Magt og Gods ; men endnu, sagde han, vilde det verre ovcrilet
at bortgifte hende til en udenlandsk Mand, der hverken har noget Nige at
raade over, eller besidder nogen besynderlig Nigdom"^). Tisse Ord, tilli
gemed Haralds egen Lyst til at sege nye Mventyr i fremmede Lande, be
vcrgede ham til at forlade Rusland, og prove sin Lykke i Constantinopel
blandt Vcrringerne.
Vi have stet, at de byzantinske Kejsere, ligesom de russiske Konger
rller Storfyrster, og sandsynligviis efter deres Exempel, underholdt en
Skare af nordiske Vcrringer deels som Livvagt, deels som Kjerne
tropper til at benytte i vigtige og afgjsrende Krige. Nejagtigt at be
stemme, naar de byzantinske Kejsere begyndte at holde Vcrringer, er neppe
muligt. Hos de dyzantinske Forfattere omtales de ej forent» i Aaret 1034 ;
men da vore egne Oldskrifter allerede ncrvne dem omkring 990 saa vel
’) Se Nestors Annaler, ved 6538 (1030). larostav og Mstiflav benyttede fig
af de voldsomme Uroligheder, der efter Bolestavs Dsd herstede i Polen.
Folket, siger Nestor, myrdede Praster, Bistopper og Bojarer z at Opstanden
var en Neaktion af Hedningerne mod den nu indfsrte Christendom, sees og
af polste eller tydste Skribenter, se de i Bartholds pomm^ste Historie I. S.
366 citerede Steder. Det er altsaa bogstaveligt sandt, at naar Harald og
Eilif kocmpede mod Dst-Vender og Ljecher, strede de og mod Hedninger, Der
tales ligeledes om at larostav i t032 ssgte at sikre sig mod de ostlige
Petscheneger ved at anlcegge Staden Kursk; ogsaa her har maastee Harald
vceret med.
>) Harald Haardraades Saga, Cap. 2.
>) Se ovf. I. 2. S. 85.
4) Se nedenfor S. 58.
’) Nemlig hvor der fortcrlles (se ovf. I. 2. S. 193), at Gunnars Broder Kol-
skegg, der 985 forlod Island, og sidenefter opholdt sig en Stund i Danmark
og Rusland, endelig begav sig til Constantinopel, og tog Tjeneste blandt
Vcrringerne, hvis Hevding han blev. Hans Ankomst til Constantinopel
falder saaledes omkring 990. Den urigtige Angivelse om Bolle, se nedf S. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
