Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Harald Gigurdsfsn i Palcrstina og Mgypten.
/
Emir af Tripolis i Syrien, til hvis Understøttelse Toget til Syrien og
Wgypten blev foretaget, have underkastet sig Grcekernes Har. Vi erfare
derhos, at den cegyptiske Khalif dode i 1036, at hans Gfterfslger,
der havde en grcrsk Moder, og var gunstigt stemt mod de Christne, siut
tede Fred med Kejseren paa 30 Aar, og gav dem Tilladelse til at
gjenopbygge det nedbrcendte Tempel i Icrusalem ’). Ligesom dette var
den bedste Lejlighed for Harald til at kunne forrette sin Andagt i leru
salrm, saalrdes kunde det maaskre af de forfcengelige Grcrker betragtes eller
udtydes som et Undrrkastelsestegn. Tet bliver da ogsaa heel sandsynligt, at
Harald opholdt sig paa hine Kanter, i Syrien, Palcrstina, og ved den
crgyptiske Grcendse (altsaa i Serkland og Vlaaland), lige indtil 1036 eller
maaskee 1037 i at han i den Tid. for det meste var beskjeftiget med kri
gerske Foretagender — her kan han maaskee have hjulpet til at indtage hine
80 Vyer — men at han tilsidst, eftrr Fredsslutningen, gjorde en Pilegrims
rejse til Jerusalem og Jordan. Hid er han altsaa ikke kommen som Erob
rer eller endog som Kriger, men kun som en beskeden Pilegrim. Vrjen til
Jordan var dog i hine Tider, som nu, saa foruroliget af roverske Bedui
ner, at Harald neppe har gjort denne Nejse übevcebnet, eller uden Bedek
ning. Saalrdes kan man meget vel forståa, hvorledes han, skjont fredelig
Pilegrim, dog kunde komme til at kccmpe med Rovcrne ved Jordan.
Man kan ogsaa meget vel forståa, hvorledes hans og hans Kammeraters
Verttning hen’m, allerede fra fsrst af maaskee nogct pralende, siden, ved
at gaa fra Mund til Mund, er blevrn mere og mcre overdreven, saa at
Harald omsider fremtrceder som Vcfalingsmand paa et stort Erobringstog.
Men merkeligt er det her, at Stuf, skjsnt han sjrnsynligt, enten afSmig.
reri, rller fordi han var miSledrt ved de ham givne Meddelelser, tildeler
Harald en mere fremragende Rolle end han virkelig har spillet, dog, som
’) Kedrenos, S. 739. Der staar her: da den egyptiske Emir al Mumenin var
dsd, sendte hans Hustru, der var den christelige Religion hengiven^ Gesand-
ter tilligemed sin Son til Kejseren, for at bede om Fred, hvilken Kejseren
tilstod for 30 Aar". Dett? er den sidste Begivenhet,, som omtales i 2laret
6544, eller fra September 1035 til August 1036. Til dette sidste Aar maa
saaledes Fredsslutningen henfsres, eller i alle Fald verre gaaen forud for
Byggetillatelsen. Naar nu Kedren allerede tidligere, ved 1033—34 og endnu
under Romanos’s Levetid (S. 731), omtaler den cegyptiste Emirs Dsd, og den
Tilladelse, hans Son og Efterfolger efter sin christne Moders Tilskyndelse
gav til at gjenopbygge Christi Kirke i Jerusalem, med Tilfsjelse af at Ro-
manos ej sik Kirken bygget fcrrdig, — da maa enten denne Angivelse verre
urigtig, eller Fredsslutningen maa ligeledes henfsres til 1034. Men 1036
har dog stsrste Sandsynlighed for sig, da man veed, at den «egyptiske Khalif
Dhaher i dette Aar dsde.
Munch. Det norsst Folls Historie. I. >n. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
