Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Maniakes’s Krig paa Sicilien.
stammer, at man ikke kan tvivle paa, at Nordmannerne og Vcrringerne
have ssgt hinanden, udvexlct gjensidige Erindringer og Sagn om svundne
Tider, udregntt indbyrdes Slcrgtskabsforhold ’), og i det hele taget be.
tragtet hinanden indbyrdes som Landsmcrnd midt iblandt dm fremmede
Vrimmel. Ogsaa vare Nordmannerne endnu Nmdmcrnd i Udseende, i
NatiVnalcharakteer, i Kjcrrlighed til Skaldstab og Sagavcrsen, i Pragtlyst
og Wrgjerrighed, forbunden med Vegjcrrlighed ester al vinde Rigdomme, i
hensynslos Tapperhed forenet med ualmindelig Klogskab og Listigbed, hvor
denne udkrcrvedes. Grcrkerne og Italienerne kunde neppe, naar de ej Horte
eller lagde Merke til Sprogforskjeltigheden, skjelne Nordmannernr fra Nord
mcrndene, hvis Navn endog var det samme. Hertil kom. at begge Skarers Stil
ling i den grceske Herr var omtrent eens, og deres Inleresser fcrllls; begge nce«
rede den samme Foragt for Sydboernes Blodagtighrd og den samme Mistillid
til grccsk Tro og grceske Loftcr. Vi erfare endelig as vore egne Sagaer,
som i det Fslgende vil sees, at de saakaldte ..Latinmcrnd" i Maniakes’s H^rr,
ved hvilke man ikke kan forståa andre end netop hiin Skare af Nordmanner,
virkelig, under den blandt Hjelpetropperne udbrydende Misfornojelse med Ma«
niakes, sluttede sig til Vcrringerne. Altsaa har Harald her kunnet stifte og
maaskec virkelig stiftet Vekjendtskab med Rordmannernrs tapre Hovdingar, de
tre Thankredsssnner; et Bekjendtstab, der vist har vcrret paa Tale, da de
samme Thankredssonners Broderson, den mcrgtige Roger den 2den, sytti
Aar senere bevertede Haralds Sonnesons Son, den unge Kong Sigurd, i
sit Slot. og aller forst af ham modtog Kongetitel.
Da Maniakes kom over til Sicilien (1938), gjorde de saraceniske Emircr
ham en alvorlig Modstand. Messina brlejrrdes, og forsvarede sig haardnakket,
men erobredes, som det fortcelles, ved Nordmannernes Tapperhed En
ny Hcer paa SNNNO Mand kom over fra Afrika, men den blev aldrles
slagen ved et Sted, kaldet Rhemata (Flodernr). saaledes at den forbi
rindende Elv ncesten fyldtes med Blod og steg over sine Bredder ’).
Dette Slag synes at have vcrret det, i hvilket Viljam af Hauteville ud
merkede sig saaledes, at han siden fik Tilnavnet Icrrn-Armen" Maniakes
I Olaf den helliges Saga, Cap. 38 staar der udtrykkeligt: de Framder
(larlerne i Nordmandie og deres Slargt) regnede Icrnge deres Frcrndstad
med Norges Hendinger, og satte megen Priis derpaa, ligesom de altid vare
Nordmaendenes Venner". Dette siges i Anledning af Olaf den helliges Op-
hold i Nordmandie 10 14, kun 23 Aar for de her beskrevne Begivenheder.
Endnu senere, i 1066, gjorde Viljam Erobreren meget V«sen af sin Ned-
stammen fra Norge, se Edward Confcsiors Love, Cap. 34.
’) Galfred, I. Cap. 7.
’) Kedrenos, S. 741.
*) Galfred, I. Cap. 7 lader denne Begivenhet» foregaa i et Slag ved Syrakus;
men da dette er det eneste Slag, han omtaler for Slaget ved Trama, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
