Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Magnus den gode.
til lorsalaland, men forst vende tilbage til Constantinopel, hvor, som der
staar, ban og alle de Næringer, der fulgte ham, lode den af Kejseren mod
tagne Sold (mHln^u!!) blive tllbage. Det Udtog as Kongesagaerne, som
man med stsrst Sandsynlighed antager forfallet i Norge omkring 1225,
melder heller ikke noget om at Harald skulde have laget hiin Omvej til
Constantinopel; det udelader ligeledes Beretningen om St. Olafs lertegn
mod Hedningerne, omtaler Harald alene, ikke Gyrge, paa Sicilien, og la
der Harald herfra vende tilbage til Constantinopel, ferend han drager til
lorsalaland; det fortcrller enkelte af Krigs-Anekdoterne noget forskjellig!;
men for Nlstln scrtter det Haralds Krigsforetagender selv i samme Orden,
som de ovrige Kongesagaer ’). Ten yngre Bearbejdelse af de vidtlsftigere
Kongesagaer stemmer i det Hele taget, fornemmelig hvad Krigsbegivenhe
dernes Orden angaar, med den crldre; kun lader ogsaa denne Bearbejdrlse
Harald, og det endog i Folge med Gyrge, vende tilbage til Myklegaard
for Toget til Jerusalem.
Kongrsagaerne ere altsaa i det Hele taget enige i at omtale Haralds
Krigsforetagender i folgende Orden : 1) Krydstoget i de grcrske Farvande;
2) den mangeaarige Krig i Serkland og Vlaaland; 3) Slaget mod Hed
ningerne og St. Olafs lertegn; 4) Krigen paa Sicilien: 5) Toget til
Palcrstina. Det sees hrraf, at naar man undtager Slaget mod Hednin
gerne, der satttes md paa et urigtigt Sted, og som ogsaa af enkelte udelades,
samt Toget til Palcrstina, der scrttes fidst. i Stedet for at det skulde ncrvnes
strar efter Krigen i Serkland og Blaaland, er Ordenen for ovrigt, naar
«Serkland" tages i Betydningen af Orienten", stemmende med den, vi ifslge
de grceske Fortcrllinger lcere at kjende som den rette. Og hertil maa end
videre bemerkes, at den norske Munk Thjodrek, der skrev stt Udtog af den
norske Historie allerede i sidste Halvdeel af det 12le Aarhundrede, altsaa
tidligere end nogen af de her ncrvnte Sagabearbejdrlser ere skrevne, men
som dog, hvad man tydeligt nok af hans Verks Veskaffenhed kan see,
fulgte crldre Sagabearbejdelftr, udtrykkeligt anforer Haralds Vedrifter i
fslgende Orden ! l) i Rusland (her menes hans tidligste Tjeneste under
larostav); 2) i Wthiopien eller Vlaaland (her udelades det egentlige
3) i Jerusalem; 4) paa Sicilien. Altsaa seer man, at de wldstc
Sagaberetninger, eller de der fandtes i Slutningen af det 12te Aarhundrede,
virkelig omtalte lerusalemsrejsen strax efter Krigen i Vlaaland (Wgypten)
St. Maria, synes at v<rre den «eldste, og som maastee ncrrmest ssriver sig
fra de i Thessalonike deeltagende Vceringer. Dog just fordi Harald ej her er
nccvnt, og fordi Sagnet siden er flyttet .lcrnger ned i Tiden, bliver det tvivl-
somt om Harald virkelig har vcerct med i dette Slag.
Fagrstinna, Cap. 159 jvfr. Haralds Saga i l^ornm. suxus, Eap. li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
