Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Magnus den gode.
idet den i sig selv kun fremdeles antyder Vcrringernes Misfornojelse med
Maniakcs og Uvillighed til at lystre bans Kommando, er iscrr merkelig,
fordi den udtrykkeligt vidner om det Venskab og Sammenhold, der fandt
Sted mellem Vcrringcrne og Nordmannerne. Det er nrmlig allerede oven
for omtalt, hvorlrdes det ikke kan vare andre end disse, som Sagaerne forståa
ved de saakaldte «Latinmcrnd", og om end ingen Bevidsthed om National
slcrgtskav og fcrlles Nedstammrlse.havdr knyttet Nordmanner og Vcrringer
sammen, maatte de i det mindste have fcrlles Interesse med Hensyn til
Byttets Deling. Thi hvad denne angaar, have vi allerede seet, hvor meget
Nordmannrrne havde at besvcrre fig over, mrdens ligeledes vore Sagabe
retninger udtrykkeligt omtale, at der herskede Uenighed derom mellem Harald
og Gyrge. Der er kun den Forskjel, der vistnok er grundrt paa Sand
hrd, at Harald ikke, som Nordmannerne, gik Glip af hvad han fordrede,
men paa den anden Side heller ikke gjorde fcrlles Sag med dem, da
de faldt fra og bleve Grcrkernes Fiender. De egentlige Krigsbrgivrn
heder paa Sicilien lyde efter den crldste Sagabearbejdrlse saaledes: Da
Nordbrikt td. e. Harald) og Gyrge kom til Sicilien — der er et stort
Rige med mange Storborge —, flygtede alle for dem til Borgene, bag
hvis Mure de troede sig sikre. Harald og Gyrge vegyndte nu at belejre
en paa Folk og Kostbarheder rig Borg. mm lcrnge forgjcrves. Da sagde
Gyrge: ..hvorfor skulle vi ikke heller lage det mindre, naar vi ej kunde faa
det mere? lad os heller prove vor Lykke langs Kysterne, thi denne Borg
er uindtagelig". Harald svarer i kun seent vil Afgiften til Kejseren (120
Mark af hvert Skib) komme ind, dersom vi skulle ransage alle Skcrrene;
hvad giver I mig, hvis jeg faar vundet Borgen?" «Hvad forlanger du",
spurgte Gyrge. «Ret til forlods at udvcrlge trende Kostbarheder af Byt
tet", svarede Harald. Gyrge vedtog Betingelsen, og Sagen blev vidnesfast
afgjort. Nu var Stedet saaledes beskaffent. at en Aa randt iet dybt
Flodleje tatt forbi Borgen. Did gik Harald nu med sine Mcrnd, saa at
man ej kunde see dem fra Borgen. De maalte Borgens Grundvold, for at
vide, hvor dybt de skulde grave for at komme under den ; derpaa sattes 20
Mand til at grave, 20 til at skuffe afvejen, og 20 til at kaste al Mulden
ned i Aaen. Fra Borgen kunde man ej see. hvad de toge sig for, og
de vedbleve nu at grave, indtil de kom saa langt ind, som bestemt. Da
sagde Harald,, at de nu skulde grave opad, da han antog at de maatte
vcere komne ind under et ellcr andet Huus i Borgen ; men fsrend de grov
sig frem, skulde alle vcere fuldt udrustede og fcrrdige til Kamp. Dette
stede, alle vcrbnede og rustede sig, paa de faa ncrr, som grov. Saa klogt
havde Harald stellet til, at de kom op i en Steenhall i Borgen, hvor der
kun var faa Folk. Harald bod sine Mcrnd bryde frem med saa megcn
Larm og Skraal som muligt. Det stede, og da de Folk, der vare inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
