Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Magnus den gode.
vaagnede. Harald sagde at de alle skulde anraabe hans Broder St. Olaf
om Hjelp, og gjore hojtidelige Lofter til ham. Dette stede. Nu sagde
Harald at de skulde angribe Ormen ; Halldor skulde scrtte sig paa Huve
det, og Ulfs der var den sterkeste, paa Halen ; selv vilde han angribe den
med en Kniv, det eneste Vaaben, man havde ladet dem beholde. Derpaa
tog han en Stot i den venstre Haand. viklede en Kappe om den venstre
Arm og ståk den i Munden paa Ormen, medene han med den hsjre Haand
borede Kniven md, hvor han troede det ncrrmest til Hjertet. Ormen
vaagnede og sprellede voldsomt, men Kappen optog Gdderet som den ud
spyede, og Harald satte sig ovenpaa Ormen, der var saa sterk, at den
ofte hcrvede ham i Vcjnt. Dog ved St. Olafs Hjelp, ved Haralds egen
Raskhed og hans Stalbrsdres Bistand fik han endelig Bugt med Ormen.
Ncrste Nat kom der en Enke ned til Fcrngslet, ledsaget as to Tjenere, og
spurgte om der var noget levende Menneske derinde. De svarede at de
vare uskadte. Hun tilbod at frelse dem, hvilket de modloge med Glcrde, og
nu dleve de dragne op, forst Ulf og Halldor. siden Harald. Hun fortalte
dem nu at Kong Olaf havde aabenbaret sig for hende i Dromme, og lo
vet hende Helbredelse fra en Sygdom, der plagede hende, hvis hun vilde
frelse hans Broder, hvilken han ikke vilde stulde lide Pinsler i Syden
dene, om han just ikke allid kunde billige hans Ferd. Harald takkede
hende meget, og ligeledes takkede de St. Olaf. der havde frelst dem. Det
tilfojrs at dette Fcrngsel siden kaldtes Haralds-Fcrngstet. Harald ilede nu
strar til Vcrringerne, der blevr glade ved at ste ham. Han bod dem strar
staa op, vcebne sig, og fslge ham. Det stede. Han gik lige til det Sove
kammer, hvor Kejseren laa, brod det op, greb ham, og ståk begge hans
Ojne ud. Endnu samme Nat brsd de ogsaa md i det Kammer, hvor
Maria sov, og bortførte hende. Derpaa tog de to Galejer og roede ud
i Scrvidar-Sundrt. Dette var lukt med Icrrnlenker. Harald sagde der
for til sine Mcrnd. at alle de, som ikle roede, skulde gaa agter ud med
deres Oppakning og hvad andet tungt de kunde finde, for at Galejernes
Forstavne kunde komme saa hsjt i Vejret som muligt; derpaa stulde man
ro i storste Fart op paa Lcrnken, og naar man endelig ikke kunde komme
lcrnger, stulde de paa samme Maade lobe forud. Derved lykkedes det ham
virkelig at faa sin egen Galej over Lamken. men den anden brast, saa at
flere as dem, der vare ombord, druknede ; de ovrige bleve reddede over paa
Haralds Galej. Paa denne Maade slåp Harald bort fra Myklegaard, og
styrede ud mod det sorte Hav. Men ferend han ftjlede ud paa dette,
satte han Maria i Land og gav hende godt Folgestab tilbage til Myk
legaard, bedende hende ved Afsteden at hilse Joe, at Harald var
borte, og sporge hende, hvo der nu havde faaet Overhaand, han eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
