Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Magnus den gode.
dette Storverk omtalt ; og man behsver ej at opkaste nogen som helst Ind
vending imod at det var selve Grcrkerkongen (Kejseren), som han blindedej
thi man kunde jo have nnvnt en Greve eller Hertug, dersom man vidste
at det var rigtigere; men i alle Kvcrderne siges dette paa een og samme
Maade, nemlig at det var Stolkongen selv".
Thjodrek Munk, der benyttede Sagabearbejdelser, meget crldre end
dem, vi have, siger om alt dette kun i Korthed, at Harald, ester at have
samlet en Mcrngde Penge paa Sicilien, kom til Constantinopel, blev der
anklaget hos Kejseren, tilfojede ham en temmelig haanlig Skjrndsel, og
undkom ved en ncestrn crventyrlig Flugt’).
Det sande i alt dette er ftrst og fremst, at Harald er bleven fccngslet,
og at han paa en awentyrlig Maade er undsluvpen. Det er ovenfor viist,
at den Foranstaltning, hvorved alle de Russer, der paa den Tid, Krigen
med Rusland begyndte, altsaa om Sommeren 1043, brfandt sig i Con
stantinopel, enten som Kjsbmcrnd eller Hjelpetropper, bleve sirngslcde, ogsaa
maatte bringe Harald i Fcrngsel, og dette vilde endog vist have skeet, om
han end fremdeles var Vcrringehsvding. Men det er tydeligt nok, at han
paa den Tid ej lccnger var Medlem af V<Lringerncs Korps. Dette sees
ej alene af Snorres Udsagn, at han ved Efterretningen om at Magnus
var bleven Konge i Danmark — hvilken Efterretning nrtop maa have
naaet ham om Vaaren eller Sommeren W43") — opsagde sin Tjeneste hos
Kejseren, men og, — hvad der h^r maa ansees for det sikreste Vidnesvyrd
— af Valgards Vers, hvori det heder at han lod Halvparten af Vcrrin«
gekorpsct hcrnge, og bar sig saaledrs ad med dem, at der vare fcrrre Vce
ringer tilbage. Thi vel siges det i den Fortcrlling, der ledsager dette
Vers, at Harald udfsrte dette ved Hjelp af andre Vceringer. Men dette
maa kun verre en uheldig Gjetning af Sagabearbejderen selv, der her ojen
synligt kun har haft Verset at holde sig til, thi Vceringernes Troskab »nod
Kejsercn og indbyrdes Sammenhold var altfor provet og urokkeligt, til at
en saadan Voldshandling af Vceringer mod Varinger og mod Kejserens
egen Sikkerhed kunde voere tcrnkelig Harald, der under sit hele Ophold
*) Thjodrek, Cap. 28. Hans Ord ere: Postea peragratå Sicilia, magnåque
pecuniå id locorum extortå, vcnit Constantinopolin, ibique apud Impe-
ratorein accusatus, inflictå eidcm Impcratori satis probroså ignominiå,
inopinabili fugå elapsus est.
’) Det vil erindres, at Magnus om Hosten 1042 tiltraadte Regjeringen i
Danmark og indsatte Sven Ulssfsn til sin Jarl.
’) Se f. Er. Anna Komnena 11. 7. S. 62, hvor der tales om de Tropper, der
besatte Constantinopels Mure 1081, og som Alerios Komnenos, der belej-
rede Staden, ssgte at vinde. Disse vare deels de saakaldte Udsdelige", et
grask Korps, deels Vceringerne eller Brebarerne, deels Nemitzerne (d. e. Tydstere
af det siavisie n^emli) ; C«saren Johannes fraraadte Alerios ganste at for»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
