Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Magnus den gode.
Fremstilling lyder saaledes: Da Harald, efter sin Broders (St. Olafs)
Dsd, ikke troede sig sikker i sit Fcedrrland, flygtede han til Vyzantium.
Her blev han af Kongen dsmt tilDsde for Manddrab, og det blev bestemt,
at han skulde kastes ned til en Drage, drr holdtes i Huset, for at ssnder
rivcs af den. Vn tro Tjener fulgle ham i Fcrngsiet. Fangevogteren slåp
dem begge ned i Hulen, übevcrbnede og noje ranftgede. Tjeneren var
ganske afklcrdt, Harald fik Lov til at beholde sit Linned paa. Men da
Vogleren hemmelig havde faaet en Armring af Harald, kastede han enDeel
Smaafisk ned i Hulen, for at Dragen kunde have noget at stille sin fsrste
Hunger paa, sg for at Glandsrn af Fiskeskjellene skulde udbrrde lidt Lys
i den belgmorke Hule. Harald samlede nu nogle Veen af de Lig, han
forefandt dernede, og bandt dem sammen saa at de dannede en Art af
Kolve; og idet Dragen styrtede graadigt frem, sprang han op paa dens
3tyg, og ståk en Nagekniv, han havde skjult hos sig. md i dens Bug ved
Navlen, det eneste Sted, hvor den kunde saares. Dragen snappede efter
ham og slog med Halen, men kunde ikke faa ham fat eller ramme ham.
Imidlertid brarbrjdede Tjrneren dens Hoved med Kslven, indtil den dede.
Da Kongen erfoor dette, forvandledes hans Hevngjcrrighed lil Beundring;
han benaadede Harald, og skjenkede ham endog et Fartoj. paa hvilket han
rejste bort". Saro ledsager Fortellingen med den særdeles merkelige Op
lysning, at Kong Valdemar af Danmark, der satte megen Priis paa at
kjende og eftergranske hvad der havde tildraget sig i Verden, ejede den selv
samme Kniv, Harald havde benyttet ved Dragekampen, og fremviste den
ofte for sine Venner, fortcrret af Nust og neppe lcrnger tjenlig til at skcrre
med. Der er saaledes vist ikke nogen Tvivl om, at den Fremstilling af
Begivenheden, Saro her meddeler, er den som Kong Valdemar selv plrjede
at give, naar han foreviste Kniven ’) ; Saxo har maaskee endog selv seet
Kniven og med egne Oren hsrt Kongen fortcelle Historien. Da vi nu
vide. at Valdemars Moder Ingeborg var en Datter af Mstislav, Sonne
son af Vsevolod, laroslavs Sen, bliver det hojst rimeligt, at saa vel
Kniven, som den dertil knyttede Fortcelling om Haralds Kamp, er kom
men til Valdemar gjennem hans Moder, og at vi her have den Tradition
derom for os, der sandsynligviis lige siden Haralds egen Tid var gcengs
ved det russiske Hof. Der er endog den stsrste Rimelighet» for at Harald
selv har skjenket Kniven, som et merkeligt Erindringstegn, til en af sine
Svogre, og at han selv har fortalt ham sit Wventyr omtrent paa den af
Saxo gjengivne Maade. Thi ej alene stemmer denne i det vesentligste
med Sagaernes Fremstilling af Kampen, men den er tillige den i sig selv
’) Saro, Ilte Bog, S. 549. Valdrmar herstede fra 1147— 1182, og levede saa-
ledes kun 100 Aar efter Haralds Dsd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
