Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Haralds Flugt fra Constantinopel.
serens egen Person. Thi det synes temmelig vist, at hans Flugt ej fandt
Sted paa den Tid, da Russerne laa udenfor Bosporos, men ferst i Ls
bet af Aaret 1044, og at han saaledes var meget lcengere fcrngstet, end
Sagaerne angive ’). Alle disse ere nemlig enige om, at Harald til
bragte en Vinter hos laroslav, inden han forsegle sin Lykke hos Magnus
og Sven, og det er ovenfor viist, at Harald neppe meldte sig hos Magnus,
forent» i Aaret 1045. Vi, have ogsaa feet, at den i Slaget ved Faros
fangne Russer Vyschata hensad famgflct lige til 1046, da Freden siuttedes.
/ Den samme Skjebne have vel ogsaa de tidligere fcrngflcde Russer hast, og
den vilde vel ikke mindre verre bleven Haralds Lod, saafremt han ikle paa
egen Haand havde befriet sig.
Paa denne Maade undslap Harald fra Constantinopel, rftcr at have
tilbragt 12 Aar i tre Kejseres Tjeneste, og vundet ej alene Herder og
Berommelse, men ogsaa store Rigdomme, hvilke han. som ovenfor nawnt.
forsigtigviis havde sendt i Forvaring til larosiav. Disse Nigdomme stal
han have vundet ej alene paa sine Krigstog, men ogsaa derved at han tre
Gange havde virret i det saakaldte Polotasvarv, hvortil Vcrringerne ved
Krjserstifte skulle have vcrret berettigede. Om denne foregivne Net, hvorom
de byzantinske Forfattere ej ncrvne et eneste Ord, er der ovenfor talt. Vi
kunne rj med Bestemthed benegte Muligheden af, at en saadan Net for
Vcrringerne virkelig har eristeret paa Kejserinde Zoes Tid, men rimeligere
er det dog, at de Polotasvarv eller Skatkammer-Plyndringer, hvori Harald
har taget Deel, ere at tilskrive en selvtagen Frihed. I det mindste var
dette Tilfcrldet med den Plyndring af Skatkammeret, der fandt Sted da
Paladset stormedes under Opstanden mod Michael Kalasates, og her var
x) Det eneste, der kunde tale for at henfsre Flugten til hiin Krigstid, er den
Omstendighet», at Havnen var fpcerret med en larnkjede, hvilken, som det
synes, ej plejede at »<m dragen i den dybeste Fredstid. Men man maa
erindre, at Freden endnu ikke var sluttet i 1044, og at man derfor endnu
hvert Vjeblik kunde Ⱦnte en Fornyelse af det russiske Angreb, ligesom det
tvertimod maa antages, at man netop paa den Tid, der kampedes, har be-
vogtet Harald med dobbelt Opmerksomyed. For svrigt kan det vistnok ikke
negtes, at Tiden, naar Harald stygtede fra Constantinopel, altid vil blive
noget tvivlscm, isar formedelst den Usikkerhed, vi ovenfor (S. 7 og 8) have paa-
peget t vore egne Sagaers Angivelser om det Aar, i hvilket Harald aller
forst kom til Magnus. At Savidarsund er Constantinopels Havn, det saakaldte
Cyrysokeras, mellem Staden og Pera, kan ej betvivles; det er just denne
Havn, hvis Indlob sperredes ved en Kjede fra Akropolis til Galata. Kjeden
beskrives bedst af St. Paul. catena leri-e» grossa nimis, <zuN pozlta super
ligna transversa mare transnatabat. Disse Soertrccer vare maaffce be ©ø=Sroeer
(sævibir) hvorefter Sundet af vore Forfaedre kaldtes BNvis»rsUn6. Russerne
kaldte det kun Sundet", sud», se Schlbzers Nestor, S. 11. 2&, 111. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
