Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Harald i Rusland og Svithjod.
er dog mere henkastet som et Slags Galanteri, end fordi det i Virkrlig»
heden hadde noget at betyde. Thi endnu i Lsbet af Vintren efter hans
Ankomst gav laroslav ham Ellisif til Egte »).
7. Haralds Sammenkomst med Magnus og Forbund med Sven Ulfsssn.
Da Harald havde tilbragt et Aars Tid hos larosiav, erklcrrrde han
ham sit Forsau, at opssge sin Frcende Kung Magnus, og bede ham om
et Stykke Land at herske over, siden han nu selv raadede over tvende
Niger. laroslav havde intet herimod at indvende; dog skal saa vel han
som Dronning Ingcgerd have taget det Lofte af Harald, at han skulde
vise Magnus al mulig Fojelighed, og vcere ham saa tro og hjelpsom soni
han kunde, baade i Naad og Daad. Harald begav sig nu nord til Alde
gjeborg, hvor han skaffede fig et Skib, satte med dette over til Sverige,
slyrrde ind i Molaren, og landede ved Sigtun. Han havde alle sine
Skatte med. Du ladede", siger Nalgard, med den skjsnneste
Farm, og fsrte ’en umaadelig Mcengde Guld med fra Gardarike. Du
styrede Skuden modigt i det haarde Vejr, medens Skibct klovede Vsl
gerne; da endelig So-Drevet lettede, saa du Sigtun" Her traf Har
ald Sven Ulfssen, der siden det uheldige Slag ved Helgenes og sin Flugt
for Magnus havde opholdt sig i Sverige. Sven foreslog Harald, at de
strar- skulde slutte Forbund med hinanden, da de kunde betragte Mag
nus som en falles Modstander, og da de derhos vare i Svogerfkab
med hinanden, eftrrsom Svens Modl-r Wstrid var en Halvsyster af Etli
sifs Morfader, Olaf Skotkonung. Harald lovede Sven sit Venskab,
men vilde dog ikke give noget bestemt Loste, eller tåge aabenbart Parti
med Sven, forend han havde talt med Magnus. Derfor drog han strar
efter videre til Danmark. Her traf han Magnus, just som denne laa
med sine Skibe i Oresund ved Skaanes Kyst. Haralds Skib skal have
vcrret meget prcrgtigt; det var. siges der, malet over Nandgangen, og for
synet med Dragehovrd og Hale, begge forgyldte, Sejlet var af PM-Toj,
som var lagt dobbelt, for at man baade foran og agter skulde ste den rette
eller smukke Side deraf, og der paastodes at intet Skib havde vcrret seet
i Norden mere besat med Guld, Wdelstene og andre kostbare Prydelser,
end dette ’). Synet af det prcegtige Skib vakte megen Forundring i
l) Harald Haardraades Saga, Cap. 15, 16, jvfr. Morkinssinnaz Snorre, Cap.
17. Fagrstinna, Cap. 165. Mag. Adam 111. 12. Schol. 63.
’) Harald Haardraades Saga, Cap. 17, Snorre, Cap. 17, Fagrstinna, Cap.
166, Morkinskinna siger udtrykkeligt, at Harald kun havde et eneste Skib,
hvilket ogsaa er det rimeligste. Fagrffinna ncevner derimod 3 Skibe.
’) Fagrstinna, Cap. 147, 166; Morkinstinna og Flatsbogen, jvfr. Cap.
33 og Thjodrek, Cap. 25. De yngre Bearbeidelser af Kongesagaerne, tilli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
