- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
120

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 Magnus den gode.
Kong Anund selv underststtede som scedvanligt, sin Frcrnde Sven. Hans
Systerdatter Gllisifs Mand, Harald, havde neppe mindre Krav paa hans
Hjelp. Dog sees det tydeligt, og ligger i Sagens Natur, at al den Un
derststtelse, Sven og Harald fik i Sverige, ncrrmest gik ud paa at skaffe
den fsrste Herndommet i Danmark, og det forholder sig derfor vistnok
rigtigt, hvad der af en enkelt Forfatter siges, at Harald huldede Sven og
tog Norge til Len af ham ’). Det vil sige, at Harald paa Forhaand maatte
erkjende Sven for sin Overherre i Norge, om det lukkedes ham at vinde
dette, og at han maatte forpligte sig til, ferst og fremst som Svens Lens
mand at bidrage til Gjenerobringen af Danmark, for at faa Lsfte om Un
derstottelse as den svenske Herr, naar han siden vendte sig mod Norge.
8. Harald og Sven angribe Danmark.
Imidlertid vendte Magnus tilbage til Norge, og tilbragte Vintren
der uden, som det lader, at have nogen Formodning om. at Harald med
Vaabenmagt agtede at gjore sine Rrttigheder gjeldende Men allerede
meget tidligt, som det synes, den paafslgende Vaar, kom Sven og Harald
fordrev Magnus fra Danmark. Dette sidste er nu en af hans sedvanlige
Unsjagtigheder i Fortellingen om Magnus’s og SvenS Konflikter; men hoad
der ellers siges om Tuph" kan lige fuldt vare rigtigt. Langebeklsel-. rer.
v»n. 111. S. 282, Ind.) tror at Tuph" er fejlskrevet for Ulf", og at
denne Ulf er Sen af Ragnvald Jarl i Aldegjeborg; men Ulf omtales ellers
ingensteds paa denne Tid, hvorimod det i sig selv er hsjst sandjynligt, at
Tove blev Jarl efter sin Fader Valgaut, og levede 1045. Vel staar der i
Legenden om ham, at han faldt i Stiklestadstaget, men derom ncrvnes intet
Ord i den historiske Saga; der tales ej engang om at han var med i hiint
Slag. Derimod staar der udtrykkeliqt, endog i den leaendarisse Olafssaga,
Cav. 55, at Tove tog Riget efter sin Fader og blev en faare bersmmelig
Mand, hvilket tyder paa at han skulde have levet temmelig lcenge.
’) Mag. Adam, 111. 12. Uagtet det ej udtrykkeligt siges i vore Sagaer, sees
det dog af Harald Haardraades Saga, Eap. 34, hvor Sven udtrykkelig siger ar
ligesom han selv var,,Niding"(lelo) forMagnus, saaledes varHarald det forham.
’) At Magnus vendte tilbage til Norge, siges udtrykkeligt i den yngre Bearbeidelse
af Harald Haardraades Saga, Cap. 18, saa vel som hos Snorre, Cap. 20 og
Knytl. S. C. 22. Det bekrceftes ogsaa i det her anfsrte Vers af Thjodolf,
hvor der siges at Magnus kom nordenfra, Harald ssndenfra. At han til-
bragte Vintren der, og ikke begyndte Udrustningen fsrend naeste Vaar, kan
sluttes deraf, at han fsrst kom hjem om Hosten, og at det maa have vceret
umuligt for Harald og Sven, endnu samme Host at faa deres Udrustninger
tilendebragte. Ivfr. ogsaa, hvad der nedenfor berettes om Ragnvald Bru-
sesssns tyende Rejser til Norge i Slutningen af 1045. Det er ikke usand-
synligt, at Harald har brugt denne Mellemtio til at hente sin Hustru Ellisif,
der neppe kan have fulgt med ham til Sverige, da han fsrst drog derhen
paa eet Skib, for ncermere at underssge Forholdene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free