- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
148

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Magnus den gode og Harald Sigurdsson.

Magnus havde gjort Fordring paa England, men, efter hvad vore Sagaer
fortcrlle, vrd Gowards Forestillinger ladet sig bcvcrge til at opgive dem. Det
er ligeledes omtalt, hvorledes Edward desuagtet ansaa sig nodsaget til at
samle en betydelig Flaade i Sandwich, for at verre rede til at modtage
Magnus, om han skulde komme !). Men imidlertid lader det til, at han
faa vidt muligt har sogt at afholde sig «fra nogm som helst Handling, der
kunde uotydes som om han tog Parti med Sven, og som kunde fremkalde
noget Angreb fra Norge. Dette, maa man formode, var ogsaa Aarsagen
til, at Gunnhild, den drcrbte Harald Jarls Hustru, der havde taget sin
Tilflugt til England, blev fordrrven derfra med sine to Sonner, Heming
og Thorkell, i Aaret 1N44, just da Magnus’s Herredomme over Dan
mark maatte ansees brfcrstet ved hans Sejr ved Helgenes. Hun begav
sig lil Brugge i Flandern, hvorfra hun forst senere vendte tilbage til
Danmark Edward havde desuden just ingen scerdeles Grund til at
verre venskabelig sindet mod Sven, thi ogsaa denne betragtede sig som be
rettiget til Englands Trone, og uagtel det neppe er sandt, hvad Sven selv
siden fortalte Mag. Adam as Bremen, at Edward strar efter sin Tron
bestigelse ftgte at berolige ham ved at udncevne ham til sin Arving, saa
vel som at Edwavd senere, da han efter Magnus’s Dod beredte sig til at
angripe England, fornyede dette Lofte og bod ham Skat saa viser det
dog noksom, at Forstaaelsen mellem dem. trods den Omstcrndighed at Ed
ward var gift med Svens Soskendebarn Eadgydha, Godwines Datter, ej
kan have vcrret synderlig god. Sit storste Haab satte Sven, som det sy
nes, til Godwine selv, der var at betragte som Englands egentlige Herre,
hvis Hustru var Svens Faster, og hos hvcm endog Svens Brodre, Bjsrn
og Aasbjorn, opholdt sig og node stor Anseelse. Men Folkestemningen i
England var Danerne ugunstig, og saa vel Kongens som Folkets Tilboje
lighed traf saaledcs her sammen i at overlade Sven til sig selv Heri
bandlede man dog fur saa vidt upolitisk, som det var at forudsee, at naar
Magnus og Harald forst havde overvcrldet Sven, vilde staden ogsaa
komme til England, thi om end Magnus var fredelig stemt, var der
imod Harald^saa meget mere krigslysten og crrgjerrig. Dette forstod Thor
finn Jarl vel, og da han let kunde indsee, at de norske Konger ikke vilde
gjore noget Tog til England, uden tillige at besoge Orkns og hevne Ragn
vald Jarls Dod, besluttede han snarest muligt at ssge et Forlig bragt
til Veje.
’) Se ovenfor S. 9.
2) Florents af Worcester, ved 1044, I. e. jvfr. Coo. D. af 6kron. 8»x.
’) Mag. Adam., 11. 74, 111. 11.
<) Ckron. 8»x. Cod. D. klon. liist. L,. I. S. 437

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free