Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Magnus’s sidste
det skal gaa med Nigerne". «Jeg raader dig, Frcrnde", sagde Magnus til
Harald, at du vender tilbage til Norge, din Mtejord, og forsvarer den,
thi saaledes var det aftalt mellem Hardeknut og mig. at Danevcrldet ikke
skulde gaa til min Wt, om det blev mit Rige, lige saa lidet som Norge
stulde gaa til hans Mt, om han fik det,- derfor skal Sven nu have Dan
mark" »). «Da tykkes det mig dog", sagde Harald, at jeg, i Tilfcrlde as
at du dor, har lige saa mrgen Net til Danmark som til Norge". leg
ster nok", sagde Magnus. at mine Ord ville kun gjrlde lidct". «Hvor
meget", spurgte nu Harald. har I tilbage as al den Mcrngde Guld, jeg
bragte til Landet, og hvoraf I fik Halvparten?" «Se hrr paa begge
Skibsbord". sagde Magnus; de ere besatte med gode og herlige Drenge;
dem har jeg givet Guldes. og til Gjengjeld faaet deres Aast og Huldskab,
chi em god Drengs Hjrlp og Tapprrhed er bedre end megrt Gods". Da
Harald havde faaet dette Svar, gik han bort. Einar spurgte. om han ej
vilde betcenke sin Broder Thore og sorge for ham, da det ikke var at
vcrnte at Harald vilde vift ham nogm Velvilje, godt og vel om han vilde
lade ham beholde Livet. Der blev nu sendt Bud efter Thore, som kom
tilligemed en Ven, vld Navn Nev. Kongen bad dem forlaoe Skilene og
gaa op i Skoven, hvor de skulde holde sig skjulte indtil Ludrene tilkjende
gave hans Deo ; da skulde de skynde sig til Kong Sven. hilse ham fra
Kong Magnus, at han udncrvnte ham til sin Efterfslger i Danmark, og
bede ham tåge sig as hans Broder, som han paa sin Doosscrng anbe^alede
til hans Beskyttelse. Thore, der neppe kunde tale for Sorg, adlod Befa
lingen, og begav sig med Nev op i Skoven. Imidlertid uddeclte Kongen
Mindegavcr til sine Mamd. Islcendingrn Thorstein Sidu-Hallsssn, Kon
gens Hirdmand ?), var nylig kommen fra Norn, og gik, som de ovrige, hen
for at sige ham det sidste Farvel. Da havde Kongen ikke stort tilbage af
de Gaver, han uddeelte, og Thorstein sagde, at han heller ikke attraarde
anden Gave end Kongens Navn, hvilket han bad om Tilladelse til at give
sin Son. «Du har gjort dig saa vel fortjent af mig", sagde Kongen, «at
jeg af Hjertet under dig mit Navn. skjont der visselig gives dem, der
ville ansee det for en alt for stor Dristighet» af Folk under Fyrstestanden
at bcere det, hvor ringe en Konge jeg end selv har virret; men da du be
der derom med saa megen Kjcrrlighcd, giver jeg dig det herved, dog aner
’) Dette Punkt omtales siet ikke, hvor Forliget tidligere navnes. Hvis det ej
med Uret er lagt Magnus i Munden, hvilket er det sanosynligste, maa det
forklares som om det alene gjaldt fjerne Slcegtninger eller Sidelinjer, ikke
de Ssnner, Kongerne muligviis kunde faa.
°) Om Thorstein, og hans Unaade hos Kongen og paafolgenoe Tilgivelse, se
ovenfor, S. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
