- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
159

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159
Kong Magnus’s Ded.
fusenhed var bleven formildet, og hans overspendte Ideer om hvad han
skyldte sin Faders Minde vare blrvne nedslemle ved den kraftige Folke-
Mcning. der fandt sit Organ i Sighvat Skalds Verseglis-Viser. brholot
han ej mere af den forrige Strenghed tilbage, end der var nsdvendigt for
ham til med Kraft at haandhcrve sine Rettigheter. Og at han i den korte
Tid han herskede, udviklede store Regent-Dyder, derom vidner saa vel
Nordmcrnds som Daners eenstemmige Vidnesbyrd, og Tilnavnet «den
gode", hvilket begge Folk i deres Erkjendtlighrd gave ham. Gt saadant Vid
nesbprd har iscrr meget at betyde, naar det gjentages af den danske For
fatter Saxo, der ellers ikke er Nordmcrndene gunstig, og hvis National
stolthed ellers maatte formodes at vllle indtage ham mod den norske Konge,
der beherskede Danmark, og krigrde mod Stamfadrren til den Kongecrt,
som raadede for Danmark paa Saxos Tid. Men Danmark havde ogsaa
Magnus meget at takke, thi uden ham var det maaskee uigjenkaldeligt blcvet
Vendernes Bytte ’).
Wi have allerede i de ovenfor meddeelte Beretninger om Begivenheter
ved Magnus’s Hof seet Prsver Paa hans Godmodighed og Nedladrnhed.
Denne viste sig i Særdeleshet», dåden forhen omtalte Hjemfsding Reidar
var kommen fta Island med sin Broder Thord, og mod hans Onske, af
uimodstaaelig Nusgjerrighed efter at see Kongen, fulgte ham til et Huus-
Thing. Da Thord, der var Hirdmand, havde gjort Kongen sin Opvart
ning, og i Samtalens Lob noevnt, at hans Broder var nud, lod Kungen
ham kalde; Reidar kom, og da Kongen spurgte, hvad hans Mrende var,
sagde han: «fornemmelig det, at see dig, Konge". Da Magnus sagde:
odet Onske har du alisaa nu faaet opfyldl", svarede Reidar, at han endnu
ikke havde sret ham til Gavns, saa lamge han sad. Kongen fojede ham
forst i at rejse sig, siden efter tog han endog paa hans Bon Kappen af,
og lod ham betragte sig saa meget han vilde; Reidar gik imidlertid rundt
om ham, idet han mumlede: «herligt, herligt", og da Kongrn siden spurgte
ham, om han virkelig intet havde at udscrtte paa hans Lkabning, meente
Reidar nej; dog da Kongen traengte md paa ham, maatte han tilstaa at
hans ene Oje sad lidt hsjere end det andet; en Bemerkning, hvis Sand
hed Magnus erkjendte, men hvilken, som han sagde, ingen anden hidtil
havde gjort, end Kong Harald. Derfor maatte Reidar ogsaa paa lignende
Maade stille sig op for Kongen og lade sig detragte af ham : han spurgte
Kongen, hvorledes han fandt hans Skabning, og Magnus tilstod uforbe
holdent, at han ikke havdc seet noget hcesligere. Siden tilbod Kongen ham
Vinterophold hos sig med Thord, tog sig, som vi have seet, af ham, da
i) Se ovenfor S. 37.
’) Se ovenfor S. 135, 136.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free