Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Harald Haardraade.
drage til Viborg, stevje Thing der, og lade sig tåge til Konge over hele
Danmark. Naar de da, sagde han, havde undertvunget dette Land. vilde
Nordmcrndene siden i alle kommende Tider blive Danernes Overmcrnd.
Ta rejste Einar Thambarskelve sig, og sagde at det langt mere var
hans Skyldighet» at fore sin Fosterson Magnus’s Liig til dets Grav,
og bringe ham til hans Fader, den hellige Olaf, end at deeltage i Krig
udcnfor Landet med Harald, fordi denne attraaede andre Kongevs Rige og
Ejcndom. Han vilde heller, sagde han, folge Kong Magnus dod, end
nogen anden Konge levende. Og strax lod han skride til de nodvendige For
beredelser. Liget blev syslet om paa det bedste, og hensat under et dertil
indrrttet Telt i Loftingen paa Konglskibcl; og alle Throndcrne i Herren,
eller rettere alle de, som havde hjemme nordenfor Stad ’), gjorde sig
fcrrdige til at folge Ligtt hjem. Da hele Herren saaledes adskiltes, og
Harald derfor ej havde Styrke nok til at udfore de crrgjerrige Planer,
han havde udkastet, var der ikke andet tilbage ogsaa for ham, end at vende
hjem igjen med de Folk, der vilde folge ham. Disse vare, som det lader,
iscrr fra Viken og de sydlige Dele af Landet. Til Viken styrede nu og
saa Harald selv, hvor han sammrnkaldte et Thing ved Sarpsborg,
eller, som delte Thing nu for fsrste Gang kaldes, Borgarthing, og lod Ven
derne her tilsvcerge sig Troskabs-Ed som hele Norges Konge. Om det kun
var Vikverjerne, som modte her, eller om ogsaa Ma-nd fra Oplandene
indfandt sig. ncevnes ikle, det ferste er dog det rimeligste, da Harald under
sit sidste Ophold paa Oplandene var kommen paa en spendt Fod med en
stor Dccl af Indbyggrrne. Fra Sarpsborg fortsatte han sin Vrj vestefter
langs Kysten fra Fylke til Fylke, idet ban overalt holdt Thing og lod
sig hylde. Det lader ikle lil al han nogensteds modte Modstand. Men
det ligger i Sagens Natur, at Nejsen gik nnget langsomt fra Haanden.
Fsrend han naaede Throndhjrm, var Einar allerede kommen med Thron
dehccren og Magnus’s Liig -). Da de landede ved Nidaros, gik alle Vy
») gagrjfinna (Sa?. 180 ftger udtrykkeligt alle be, forn vare (havde hjemme)
nordenfor Stad". D? evriqe vidtloftiqe Kongesagaer have: alle Thrsn-
berne og mange andre 9?orbmænb’’. (Harald Haardraades Saga ©ap. 40).
Hos Snorre (Cap. 39) jlaar der urigtigt: alle Thrsnder og alle Nord-
mænb".
>) De vidtlsftigere Kongesagaer (Harald Haardraades Saga Cap. 4l) meddele
her en legendarist Fortcrlli’ig om, hvorledes Einar og Thrsnderne paa Vejen
forbi Sams» lagde md i den Havn, hvor Magnus oftere plejede at ligge,
hvorledes en blind og fattig Mand paa Fen, der sa-dvanligviis havde plejet at
faa Almisse af Magnus, nu ogsaa bad Einar derom, at denne til hans store
Sorg fortalte ham Kongens Dod, men gav ham tillige, for at han end ikke
ester Magnus’s Dsd skulde have henvendt sig forgjeves til ham, en stor
Mcengde levnetsmidler, hvoraf hvert Skib udrcdede sin Andeel, og derforu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
