Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Harald Haardraade.
Ma<Ms’s Grefte, og ft’rgede lcrnge over ham. Man var ogsaa meget
bedrovrt over at han kun efterlod en Datter, og ingen Son. der kunde
arve ham. Man virntede sig heller ikke synderligt godt af Haralds Her
redsmme. Dog tcrnkte. eller vovede ingen paa at gjore ham det stridigt.
Da han endelig kom til Nidaros, og rfter gammel Skik lod stevne de 8
Threndelagsfylker til Drething, fik han her. som andensteds. Kongenavn,
og erkjendtes derved for den rette og lovlige Gnrtwldskonge over hele
Miget’).
Kort for eller kort efter Magnus, som det synes, dede cgsaa hans
og hans Faders mangeårige Ven Sighvat Skald. Han ncrvnes aller
sldst i Aaret 1043. da han deeltog med Magnus i Toget til Danmark,
og hjalp til at frelse Nafn Nutfirding for Kongens Vrede. Der fottal
les om ham, at han vilde lempe en Arve-Draape. han havoe digtet om
Kong Olaf, efter Sigurd Favnesbanes Historie, da dan, maaskee paa Til.
bagevejen fra hiint Tog. lagde md til S.lja. Dtt traf sig just at en
Bonde paa Fastlandet i Ncrrheden blev farligt syg; hans Kone stal have
dromt at Olaf aabenbarede fig for hende og lovede at frelse hendes Mand
fra Sygdommen, dersom hun vilde ro over tll Sighvat, og bede dam for
andre Draapen saaledrs at den ej lemprdes efter Sigurd Favnesbanes
Saga. men efter Fortellingen om Christi Opstantelse. Dette stal og
saa verre sleet. og Sighvais Kvad, der endnu i dr folgende Aarhundreder
syneS at have vcrret sjendt og meget yndet. l’lev indrettet saalrdes som
Kong Olaf skal have foreskrevet -). Kort rft^r blrv Sighvat selv syg;
noget fer. I Olafskirken blev dtt saaledes kun i forholdsviis kort Tid, da Harald
allerede havd, opgivet den Plan, at have Konqsgaard og konqelig Kirke i Saur-
lid: han opforte Kongsgarden overst ved Aaen, og M.iriefirken i dens Ncrrhed.
Ligescm det nu aabenbart var hans Hensigt at lade Olafs Liig opbcvare i Ma-
rieklrken, saaledcs blev det derfor vist ogsaa flyttet derhen ; men strar ester opfsrte
Olaf Kyrre Christkirken, den egentlige biskoppelige Kirke, hvor Olafs virkelige
Gravsted og Kapellet stod; og her blev nu det endelige Opbevaringssted for
Skrinet. Nu er det klart nok, at man har anseet det nodvcndigt at Fa-
derens og Ssnnens Liig fulgtes ad, (Einar saqoe selv, at han vilde
bringe Magnus til hans Fader") og at Magnus’s Levninger saaledes ere
blevne fiyttede med Olafs. Dette saa vel som hvad der ovenfor er ytret
angaaende Flytningen af Olafs Liig, bestyrkes paa det mecst iejnefaldendc af
Sagaernes Udsagn (Harald Haardraades Saga Cap. 63. Snorre Cap. 49)
at Einar og hans Sen Eindride begroves i Olafskirken ved Magnus’s
Leje". Hvad Flatsbogen melder om Gravstedet, ac det forhen var udenfor
Choret, men senere indenfor, foran Erkebiskopens Rum, sigler vistnok til
Kirkens Ombygning og Udvidelse i Slutningen af det ILte.Aarhundrede.
’) Harald Haardraades Saga Cap. 41, 42. Snorre Cap. 29 Fagrskinna Cap.
181.
’) Det staar her at Sighvat indrettede (BlNiti) sin Draapa efter uppreistar-
Hvis dette ej — hvad man nersten skulde tro — er en Skriv- eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
