Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Sven Ulfsssn Konge i Danmark»
de crldre Danekonger af Sigurd Orm i Ojes 3Et. Endnu samme Vinter
undrrkastede ogsaa de ovrige Landskaber sig. Paa Viborg.Thing fik han
attl>r Kongenavn af Thorkell Gosa, og fra denne Vinter (1047-1048)
kunne vi saaledes regne dtt Sprakaleggske Kongedynastis Ophsjelse paa
Danmarks Trone, og Begyndrlsen af det yngre Danevcrlde, der ikke lcrn
ger havde nogen Fordring paa Norge, medens derimod Forholdet nu var
omvendt, idet Harald, som Magnus’s Arving, herefter ogsaa bctragtede sig
som Arving lil hele drt gamle Danevcrlde og derfor, som vi i det fol
gende ville ste, forte en langvarig Krig med Kong Sven.
Ta Harald betragtrde sig som de <rldve Danekongrrs Arving, maatte
han strengt taget ogsaa auste sig berettiget til at gjore Fordring paa
England. Dmne Fordring kunde han dog ej for det forsle forfolge, da
Krigen mrd Sven og hans Virksomhet» indenlands gav ham nok at bestille.
Men han opgav dm ingenlunde, hvilktt hans sidste store Tog til England
noksom viser. Som et Tegn paa, at man i Norge betragtede en Krig mod
England som allerede erllaret eller i det mindste ncer fonstaarnde, kan det
maaskee anstcs, at to Hovdinger, Lodin og Erling, af hvilke vistnok d»n forste
var en Son, dm anden en Lonneson af Erling Skjalgsson, i 1048 kom med en
Flaade til det sydostligl’ England, som de hrrjrde ftrfcrrdeligt. Forst landede
de ved Sandwich og gjorde rt umaadeligt Bytte i Guld og Selv m. m. ; siden
hjkinssM’ de Trnet, men der fik dr en saa alvorlig Modtagelse af Inddyggerne,
at de maatte tage Flugten ; de vendte sig derpaa mod Essex, hvor de rovede baade
Mennesker og Kvcrg. foruden Gods; endelig styrede de over til Flandern,
Samlingsstedet for Englands Fiender, solgte her deres Bytte, og vendte
derpaa hjem igjen Men Harald maa have misbilliget dette Tog, og
frygtet for at Kong Edward ellrr rettere Godwine og hans Sonner
skulde hevne drt ved at tåge Parti med Sven Ulfsssn, og understotte
denne. Thi han sendte et Gesandtskab til Edward, og tilbod Fred
og Venskab, hvilket Edward modtog. Strax efter kom der ogsaa
l) c^i-un. l,’l>x. ved 1018 (vel at merke, det «eldste Haandskrift). Hvorfra
denne Flaade kcm, si^es ej i un. 8-,x., men Henrik af Huntingdon (^nn.
liist. L,-. I. S. 759) siger, dog ejensynligt kun fordi han antager det saaledes,
at den var fra Danmark. Men Forholdene vare ikke paa denne Tid saa-
danne, at en Flaade skulde kanne tankes udlsben fra Danmark, for at herje i
England, og ikke engang Navnene (Lodin og Erling, i angl. Form I^ubene,
Vi-linss) ere danske. Maa saaledes Flaaden ansees som udgaaen fra Norge,
kan man, i Betragtning af dens Sterrelse, alene gjette paa Landets aller-
mocgtigste Mcrnd som dens Anfsrere. Ta det nu udtrykkeligt siges i Olaf
den helliges Saga Cap. 43. Snorre Cap. 21, at en af Erling Skjalgssens
Sonner hed Lodin, og da det ligeledes er rimeligt, at ftcre af hans
Sonnessnner maa have hedet Erling efter ham >elv, kan det ej betvivles, at
hiin Flaade udgik fra Sole. At dog ogsaa Sven Godwinesssn kan have haft
Dccl deri, er rimeligt, saaledes som det strar nedenfor stal vises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
