Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Lendermcrnds-Oppositionen.
Naar man^betragter, hvilke Wtter det var, som reprcrsenteredes ved
de her opregnede Navne, vil man finde, at det for det meste var de samme,
hvis Hoveder under Olaf den helliges Regjering havde modsat sig hans Ve
strcrbelserUor’Rigets Konsolidation, og ikke havde taget i Betenkning, heller
at soge Danekongens Beskyttelse og Bistand, end at underkaste sig Olaf.
Nogen rigtig Patriotisme i den Forstand, hvori vi nu tåge Ordet, maa
man heller ikke endnu vante at finde paa Haralds Tid. Det var endnu de
samme personlige og lokale Interesser, der havde stillet hine Familiehove
der fiendtligt over for Olaf den hellige, som nu bragte deres Mlinger
til at danne en Opposttion mod Harald, og, som det vil vise sig, at sege
udenlandske Forbindelser. Tog stede det neppe saa uforbeholdent, eller
i saadan Udstrcrkning, som paa Olaf den helliges Tider, da den Fcrdre
landskjcrrlighed, der omfattede det hele Rige som en felles Eenhed, endnu
ikke kjendtes, og kun Bygde- eller i det hojeste Fylkes-Patriotisme optog
denne Plads. I Haralds Tid havde dog i det mindste den yngre Slegt
levet sig md i Bevidstheden om, at Norge nu udgjorde og burde udgjore
en politisk Eenhed, hvis Bevaring og Forsvar mod udenlandske Magter
maatte ligge enhver Nordmand, fra hvilken Egn as Landet han end var.
ligc meget paa Hjerte Kun naar denne Vevidstbed kom i Strid med
den serskiltr Steds- og Slcrgts-Interesse, var det ikke altid let at holde
Stand. I Wtterne maa Traditioncn om fordums Magt og Uafhengig
hed cndnli have vcrret altfor livende, til at deres Medlemmer uden Knur
ren skulde kunne finde sig i den strenge Orden, som Har.ild snskede over
holdt, og fra sit Standpunkt betragtede flere vel endog hans Bestre
belser i denne Retning som fordervelige for Niget, og troede at handle i
Fedrelandets Interesse ved at gjme ham Modstand. Men han var dem
Cap. 23 omtales blandt Norges mcrgtigste Lendermcend, hvilket noksom viser,
at ogsaa hans Fader Brynjulf var en af de fornemste Lendermoend i Sogn.
Men saa vel i Olaf Kyrres Saga Cap. 5, som i Fagrstinna Cap, 217, og
Knytl. Saga Cap. 23 siges det udtrykkeligt, at Olaf Kyrres Hustru Inge-
rid var en Datter af Sven Ulfssen. Altsaa maa Rannveig have vcrret en
af Svens mange Hustruer eller Medhustruer. Men besynderlige nok er det,
at Fagrstinna Cap. 214 saa vel som Snorre Cap. 403, sige at Hall-
katla, en Datter af Svein Vrynjulfsssn, Broder til Serk i Sogn, tillige var
en Datter af Ingerid, en Syster af Danekongen Knut rike", med andre Ord,
at Svein var gift med Ingerid, Knut rikes Syster. Da ingen Syster af
Knut den mcrgtige kunde leve paa Svein Brynjulfsssns Tid (Cap. N00),
maa Knut den rike" her voere Knut den hellige". Men var Ingerid hans
Syster, maa hun og, som det synes, have vcrret Sven Ulfsssns Datter.
Man maa altsaa forestille sig Sagens Sammenhang paa den Maade, at
Rannveig har vcrret saavel Knuts, som Ingerids Moder, at Ingerid efter Olaf
Kyrres Ded har taget til sine Frcrnder i Sogn, og at hun der har egtet sin
Fcrtter Svein, med hvem hun har hast Datteren Hallkatla.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
