Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Lydbiskopper i Norge.
saa fiendtlig! stemte Sigurd, der vel endog, man maa formode, og
hvad der ovenfor er paapeget, havde det Hverv at indrette en Planteskole
for dansk-brrmiste Geistlige og sig selv en fast Residens i det af Kong
Knut stiftede Kloster paa Nidarholmen ’). Sigurds Hrngivenhed for den
bremiske Kirke sees deraf, at han sendte sin egrn Broder- eller Systersen
Wsmund til Bremen for der at oplcrres "). Den bremiske Kirkes Ind
flydelse i Norge under Knyllingcvirldet viser sig ogsaa deri, at den fer
omtalte Rodulf, Kong Edward Confessors Frcende, hvilken Olaf den
hellige havde medbragt til Norge, omkring IN3N gjorde Erkebiskop 3i
bentius i Bremen sin Opvartnmg det er derfor ej usandsynligt,
at han ncermest har hast sin Virksomhet» i Viken, skjont han i de gamle
Bispeløkker ncevnes blandt de throndhjemske Viskopper, det vil sige blandt
Hirdbiskopperne. Blandt disse ncevnes paa St. Olafs og Magnus den
godes Tid ogsaa Aasgaut, Grimkells Frcrnde, og lon, Aasgauts Frcende,
tillige ncer beslcrgtet med Kelil Kalf paa Ringenes, et Slcrgtskabsforhold,
der sandsynligviis staar i Forbindelse med Grimkrlls Ophold paa Oplan
dene, og som tilderls forklarer det intime Forhold mellem Grimkell og
den med Ketil Kalf eller hans Son brsvogrede Einar Thambarskelve.
Grimkell, en klog Mand, har aabenbart sogt at knytte sine Frcender ved
Giftermaal til de fornrmme Familier i Norge, og disse Forbindelser have
neppe vccret uden Vegt, da der var Spergsmaal om at anerkjende Olaf som
Helgen og kalde hans Son Magnus tilbage til Norge. Fremdeles nccv
nes blandt de throndhjemske en Ragnar, og en Ketil, hvis Herkomst og
evrige Livsomstcendigheder ej angives, og som ester Navnene lige saa vel
kunne have vceret danske eller dansk-engelste, som norske Rodulf drog
l) Se ovf. l. 2. S. 823. Sigurd var senere i Sverige, se Mag. Adam.
’) Mag. Adam af Bremen, 111. 14.
>) Mag. Adam, 11. 62. Aaret angives ej nsjagtigt; der omtales i samme Cap.
at Biskop Thurgst af Skara dsde i Bremen, og at just Bisperne Odinkar
den yngre fra Danmark, Sigfrid fra Sverige og Rodulf fra Norge, vare
tilstede. Libentius var Erkebiskop fra 11129— 1032. Da Rodulfs Ncervcrrelse i
Bremen maa have sundet Sted, fsrend han drog til Island, hvor han op-
holdt sig i 19 Aar, og da vi tillige erfare at han i 1050 kom til England,
maa disse !9 Aar falde mcllem IO3U og 1050; sandsynligviis 1030—1049.
Det maa saaledes ncrrmest have vcrret i 1030, at Rodulf var i Breme».
l) I de gamle Biskopsfortegnelser navnes som Lydbistopper i Throndhjem : Sig-
urd, Grimkell, lon, Nodulf, Ragnar, Ketil, Aasgaut, Sigurd, Sigurd
Munk. (Norsk Tidsskr. V. S. 41. 43). Da den fsrste af disse Sigurder
ejensynligt er Sven Alfivessens Hofbistop, synes det ogsaa, som om de, der
ncevnes mellem Grimkell og ham, alle skulde have levet under Olaf den hel»
lige. Men i Olaf Tryggvesssns Saga (lvrnm. BuFur 111. S. 172) heder det efter
Odd Munks, som det synes paa gode Kilder grundede, Beretning, at Sigurd
var den ferste Biskop i Throndhjem, Grimkell den anden, Aasgaut, Grim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
