Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Harald Haardraade.
var han, som vi i det fslgende ville ste, hvert, eller saa godt som hvert
Aar paa Frjde i Danmark, og de saxiske Fyrster, Adalberts svorne Fien
der, undlode neppe heller at give Harald behsrig Underretning om ethvert
as Svms og Vrkebiskoppens mistcrnkeligere Skridt. Den ncrrmeste Virk
ning, dette maatte have paa Haralds Politik, var den, at han afbrsd sin
Forbindelse med Adalbrrt.
Haralds Statsklogskab havde imidlertid allerede strax efter hans
Tronbrstigelse lcrrt ham at treffe scrregne Foranstaltninger til at mod
arbejde den danske og bremiske Indflydelse. Viken havde hidtil vcr
ret det Landstad, hvis Sammenhold med det evrige Norge var mindst
at lide paa, og hos hvilket der altid havde vcrret sporet, et vist Drag
til Danmark, deels paa Grund af de crldre politiske Forhold, under hvilke
Viken udgjorde en Dccl af Danevcrldet, derls ogsaa formedelst Landets
Beliggenhet» og Handelsforbindelser med Danmark ’). Vel var dette
Drag nu under og efter St. Olafs Tid blevet svagere, men desuagtet
maatte der endnu, saa vel paa Grund af de nys ncrvnte Omstcrndighrder,
som af andre Aarsager, verre meget Gjcrringsstof tilbage. Viken var det
Landstad, for hvilket en langvarig Krig med Danmark var übelejligst. drels
fordi hine Handelsforbindelser derved afbrsdes, deels ogsaa fordi det var
ncermlst udsat for Angreb af danske Krigsflaader. Hertil kom, at der lige
siden Rigets Forening havde herskct en kjendelig Skinsyge hos Vikverjrrne
over Thrsndernes storre politiske Vegt, der nu i den sidste Tid var foroget ved
St. Olafs Helligdom i Nidaros. Naar Sven og Adalbert vilde benytte
sig af dette Gjcrringsstof, som herstede i Viken, kunde det befrygles. at det
vilde lykkes dem at drage dette rige og vigtige Landskab aldeles over i den
danske Interesse. Det var derfor nedvendigt at finde et Middel, hvorved
Vikverjerne knyttedes fastere til det svrige Norge, eller i det mindste til
Kongehuset, et Middel, hvorved deres kirkelige Interesser forenedes med
det nordenfjeldske Norges, og saaleoes den dansk-knkelige Indflydelse mod
arbejdedes, medens tillige deres Forfcrngelighrd smigrrdes og deres scrr
egne Landstabs-Nationalitet tiltaltes. Et saadant Middel fandles i Op
rettclstn af en National-Helligdom i Viken, der var for denne, hvad St.
Olafs Helligdom var for Throndilagen. og som tilligc udbredte den samme
Legitimitetens Glands, som hiin, over Kongehuset selv. Den Helgen, som
hertil udkrcrvedes, maatte saaledes baade vcere en Vikværing, eller i det
mindste have lidt Martyrdod.n i Viken, og tilligc verre beslcrgtet med
Kongen. En slig Helgen var ogsaa just nu, i det brlejlige Ojeblik, til
stede. Det var den bekjenote, forhen vmtalte, St. Hallvard, Olaf den
helliges og Harald Sigurdssens kjodelige Syskrndebarn paa msdrene
Se ovf. I. 1. og I. 2., hvor der tales om Skiringssal-Kaupangen og senere
Tunsbergs Handelsforbindelser med Danmark og Sarland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
