Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Mariekirkerne i Oslo 03 Nidaros.
rige Prcrbender ’ ), og dette giver, som ovenfor antydet, Anledning til at tro
at Harald red en lignende gavmild Totering til Mariekirken i Oslo har
lagt Grunden til den Rigdom, hvoraf vi senere finde denne Kirke i Be
siddelse 2).
Men endnu. som man maa formode, ferend Mariekirkerne vare fcerdige,
var Harald kommen i aabenbart Fiendskab med Adalbert. Ten Indflydelse,
som denne opnaaede efter Kejser Henrik den 3dies Dod, ferst under Kej
strinde Agnrs’s Regjering, siden efter at Erkebiskop Anno af Kslln havde
faaet den umyndige Kong Henrik den 4de i sin Magt men havde an
seet sig nsdsaget til at antage sin Modstander Adalbert til Medformynder,
maatte forekomme Harald betcrnkelig, hvorhos det ogsaa maa tages i Be
tragtning, at den i Aaret 1062 afdode saxiske Hertug Bernhards Son og
Efttrfolger Ordulf. St Olafs Svigerson, allerede lcrnge havde ligget og
fremdeles laa i heftig Fejde med Adalbert^). Den tilsyneladende Enighed
Mlllrm Adalbert og Anno vårede, som bekjendt, ikke lcrnge, og deres
Uenighet» viste sig ogsaa deri, at da der efter Pave Nikolaus den 2dens Ded
(lN61) af to forskjellige Partier var udvalgt tyende Paver. Honorius II
og Alexander 11, erklcrrede Anno sig for hiin, medens derimod Kejftrin
den. saa vrl som Adalbert, tog dennes Parti Heraf maatte det
verre en naturlig Folge, at alle Adalberts Venner, hvoriblandt Kong Sven
i Danmark, erklcerede sig for Alexander, medens derimod hans Fiender,
navnlig Hertug Ordulf og Kong Harald, erklcrrede sig for Honorius.
Under disse Omstcendigbeder er det let at forståa, hvorledes Harald maa
skee endnu mere end forhen ssgte at undgaa at have noget med Adalbert
at bestille, eller at lade sine Biskopper indvie af ham, men derimod sendte
kun saa lcrnge Mariekirken stod under Bygning. Da Olaf Kyrre siden havde
bygget Christkirken, flyttedes, som det udtrykkeligt heder, Qlafs Liig did.
!) Fagrskinna Cap. 189, jvfr. Flatsbogm (^ui-nm. B«Fur VI. 267 Note 3);
Morkinskinna har her en Lakune.
’) Den var, som bekjendt, en af de rigeste Kirker i Norge, og Kollegiatkirke,
dens Provst eller Konventforstander var fra 1314 Rigets Kantster.
’) Dette stede, som bekjendt, ved Pintsetid 1062, se Lambert af Hersfeld ved
dette Aar.
«) Se herom isar Mag. Adam, 111. 42, 43, 44, 48.
>) Honorius 11., forhen Caoalous, Biskop af Panna, blev ferst udvalgt, som
det heder af Kong Henrik selv, det vil sige hans Moder, Kejserinden, og den
stsrste Dccl af den romerske Gejstlighed paa et Mede i Basel; omtrent paa
samme Tid derimod sik Hildebrand, siden bekjendt som Gregor VII., Anshelm
af Milano, Biskop af Lucca, udvalgt paa et andet Mode; han kaldte sig
Alerander 11, og blev, sandsynligviis isar ved Hildebrands moegtige Under-
ststtelse, anseet for den rette Pave. Anno havde i Fsrstningen selv hjulpet
til at afsottte Honorius, som dog stedse beholdt et Parti for sig. (Lambert
af Hersfeld, Pertz, VII. 167, 168). Se Psister, Gesch. der Teutschen 11.205.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
