- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
209

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald alt for merkt skildret af en bremist Gejstlig.
alt saadant Uvcrsen i sit Me. Men uagtet hiin af Gud forladte Synder saa
disse Mirakler, lod han sig deraf ikke i mindste Maade anfegte, ja endog de
Gaver og Skatte, som andcrgtige Troende havde skjenket til hans Broders
Grav, rev han til sig med graadig Haand. og uddrelte dem blandt sine
Krigere^)". Vi have stet, hvor uskaansomt Mag. Adam bedomte Olaf
Tryggvesssn. hvilken han ogsaa beskyldte fur at benytte sig af Troldmcend,
uagtct Olaf dog, som vi vide, forfulgte dem til det yderste 2). End mindre
kunne vi da undres over, at han bagvasker Harald, der var i aabenbart
Fiendskab med Adalbert. iscrr da hans Hjemmelsmand vrl i mange Styk
ker her. som ellrrs, var Kong Sven i Danmark, og de bremiske Gejstlige
desuden stadigt crrgrede sig over det Indpas, de engelske Gejstlige fik i
Norge, sau at endog en af Adams Scholiaster udraaber: «vi kunne rigtig
nok sige at vore have forrettet Arbejdet, men Englcenderne fottramgt dem" ’).
Hvad den foregivne Plyndring af St. Olafs Helligdom angaar, da maa
dog nok nogen Sandhrd ligge til Grund derfor, om end Sagen er bety
deligt overdreven, siden Mag. Adam. der maatte vide nsje Veskrd om
Adalberts kirkelige Foretagender, fortcrller at denne sendte et Gesandtskab
til Harald med et Advarselsbrev, hvor han deels paatalte hiin Forgri
belse paa Gaverne til St. Olafs Helligdom, der ej maatte anvendes til
La-gtmrnds Brug, deels klagede over at Harald havde ladet sine Biskop
per ordinere i England og Frankrige imod al lovlig Ret og med Forbi
gaaelse af ham ftlv, den eneste, af hvem Indvielsen ifelge Pavens egen
udtrykkelige Anordning burde forrettes. Harald behevede visselig mange
Penge saa vel til sine bestandige Krige med Danmark, som til sine Byg
ningsarbeider; sin egen. fra Grcrkenland hjembragte Skat vilde han, som
man seer 4). eftrr Delingen med Magnus nsdig angribe; at han anvendte
det Finansmiddel at slåa daarlig Mynt. er allerede omtalt ’), og usand
synligt er det derfor ikke, at han ogsaa har grebet til den anden Udvej, at
scrtte sig i Besiddelse af en Deel af de Gaver, der efterhaanden vare op.
dyngede ved St. Olafs Skriin. Han havde saa meget bedre Paaskud der
til, ’ som han kunde sige at Opforelsen af den store, kostbare Mariekirke
skede til St. Olafs Hcroer, og at han derfor var berettiget til at dcekke
sit Udlcrg ved de til St. Olafs Skriin indkomne Gaver. Lejligheden var
der, da Skrinet flyttedrs fra Olafskirken til Mariekirken. Adalberts Ge
l) Mag. Adam, 111. 16.
’) Se ovenfor I. 2. S. 292.
’) Schol. 142 til Mag. Adam, IV. 33.
Han havde den nemlig endnu saa godt som übestaaren med til England
1066, se Schol. 84 til Mag. Adam, 111. 51.
) Se ovenfor S. 183.
Munch. Det norsse Foll» Historie. I. 111. "

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free