Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Harald Haardraade.
han, som det siges, valgt af hele Almuen paa Island til Biskop, og an
modet om at drage udenlands. Isleif rejste efter al Sandsynlighrd til
samm n med sin Forgcrnger Johannes, og efter hvad man maa formode
lige til Bremen, Tet var dog hans Hensigt, forst at gjore saa vel Krj
serin, som Paven sin Opvattning; han begav sig derfor til Kejser Henrik
111 i Sarland og forcrredr ham en lisbjorn fra Grenland, som han i
den Hensigt bavde medbragt, og som baade var og ansaaes for en stor Sjel
denbrd. Kejseren gav ham til Gjengjeld Lejde eller Anbefalingsbrev over
hele sit Nige. lige til Italien. hvor han besogte Pave Leo IX, og fik af
ham Brev med tildage til Adalbert. at denne skulde indvie ham Pintsedag,
hvilket ogsaa skede. dog ej ftrrnd i ta Islrif, som Mag. Adam
fortcrlkr, i nrgen Tid opholot sig hos Adalbert for at låre, hvorledes han
paa den meest bcldbringende Maade kunde undervise det nys omvendte Folk, og
nod i denne Tid store Wresveviisninger. Ved Afrejsen medgav Adalbrrt
ham Breve til Islcrndingerne og Gronlcrndingerne. foruden alt hvad han
bebovede til at udfore det biskoppelige Einbede, og lovede at han selv med
det fsrste skulde komme til dem, for at deres Glttde skulde fuldkommes
’) Hunqrvaka Cap. 2. Are frodes Islendingabok Cap. 9, Mag. Adam 111. 70,
IV. 35. — Der er flere Omstoendigheder ved Beretningen om Isleifs Uden-
landsrejfe og Indvielse, der trccnge til en norrmere Belysning. Ferst er det
den tilsyneladende Modsigelse mellem Mag. Adam og Hungrvaka, idet hiin
ikke omtaler Isleifs Bessg hos Paven, men derimod, som det synes, lader
ham komme umiddelbart fra Island til Adalbert, opholde sig hos ham en
Stund, og derpaa vende lilbage iqjen. Heller ikkc Are frode omtaler ud-
trykkeligt Isleifs Bessg hos Paven, men siger kun — og det urigtigt —
at Leo (hvilken han ydermere urigtigt kalder den 7de i Stedet for den 9de)
var Pave, da Isleif indviedes. Men da Hungrvakas udcrykkelige Udsagn,
at Isleif dengte saa vel Kejseren som Paven, og at denne medgav ham et
Brev til Adalbert, er alt for specielt og synes alt for meget grundet paa
nojagtige Oplysninger til at man vel kan betvivle det, maa man forklare
Mag. Adams Udsagn saaledes, at denne kun har dvcelet ved Isleifs Ophold
hos Adalbcrt, uden at sinde det nsdvendigt at omtale hans under alle Om-
stcrndigheder kortvarige Beisg hos Paven; og Ares Udsagn forklares vel
igjen bedst som om det mindre nsjagtigt kun nevnte Hovedsagen af hans
Rejse — Indvielsen — i Stedet for at noevne Udrejsen selv. Da nu Leo IX,
som ovenfor vilst, dode allerede i April 1054, og Isleif neppe har forladt
Island om Vintren, kan hans Udreise ikke vel henfsres til dette Aar. Der-
imod kunde den snarere henfsres til de sidste Dage af Marts 1053. Hvis
Isleif da i de ferste Dage af April er kommen til Bremen, eller maaskee
til Danmark, har han sandsynligviis stuttet sig til Sven Ulfsssn, da denne
ved Paasketid dette Aar (Ilte April) bessgte Kejseren i Merseburg; hvo veed
endog, om det ej er ved ham, at Sven Ulfsssn har oversendt til Paven den
Papegoje, hvoro-n Wibert taler i sin Levnetsbeskrivelse over Leo IX. 11. 3.
Isleif er vel kommen til Leo forend denne af Nordmannerne blev fangen og
indestcrngt i Benevent, hvilket stede ved St. Hans-Tider samme Aar (Herm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
