- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
216

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216 Harald Haardraade.
delig Tjeneste af dem, og sagde at de deels vare bansatte, deels havde
begivet sig til Landet uden hans Tilladclse. Disse Viskopper vare sand
synligviis en vis Henrik, der opholdt sig paa Island to Aar efter Bern
hard eller samtidigt med ham, og fem andre, der, som det siges, udgave
sig for at verre Biskopper, af hvilke to efter Navnene at dsmme vare
tydske, de tre derimod udtrykkeligt siges at have vcrret armeniske, hvilket
ogsaa deres Navne bekrcefteri sandsynligviis have de sundet Vejen til Is
land over Grcrkenland. Rusland og Norge ’). Om Bernhard, der til
bragte mange Aar paa Oen samtidigt med Isleif, kan man neppe tro. at
ogsaa han var ham til Hinder: snarere maa man formode, at han med
hans Samtykke virkede som Hjelpebiskop for Nordlandet. Isleif beklcrdte
med Wre sit Biskops-Embede indtil sin Dod. ste Juli 1080. Fra
hans Tid og lige til vore Dage har Island havt faste Viskopper.
Ogsaa over Orknserne, Norges Skatland, ssgte Adaldert at virke
liggjøre det kirkelige Supremati, som ved tidligere Pavlbullcr var hjemlet
den Hamburg - bremiske Erkestol. Men -paa Orknserne var Christendom
men indftrt ved irsk - skotske Missioncrrer (Paper) aldre end det norske
Herredsmme, og den irske eller skotske Kirkes Fordringer maatte her kom«
me i Strid saavel med den engelskes, som med den bremiskcs. Iscrr
gjorde Erkebiskoppen af Mrk Paastand paa Overhsjheden over Skotland
med de nærliggende Oer, hvoriblandt ogsaa Orlnoerne udtrykkeligt ncrvncs.
Dette Supremati maatte verre Thorfinn Jarl, hvis Magt, som vi neden
for ville see, netop truedes fra Northumberland, lige saa m^dbudeligt, som
det bremiske maatte verre for Harald i Norge. Naar vi nu lcese hos
Mag. Adam af Bremen, at Orkiwingerne sendte Bud til Adalbert for
at udbede sig Lcerere af ham ?), og vi tillige af vore egne Sagarr erfare,
at Thorfinn Jarl i de fsrste Aar af Haralds Regjeringstid, eller omkring 1048,
1049eller 1050 ’), gjorde en Rejse til Rom. for at faa Adsolution af Paven,
paa hvilken Rejse han besegle saa vel Kong Sven i Aalborg, som Kejser
Henrik i Sarland, og efter sin Hjemkomst lod bygge en Christkirke og op
Se Islendingabok Cap. 8, Hungrvaka Cap. 3. Henrik maa saaledes have
opholdt sig paa Island mellem 1071 og 1073, hvis han ellers ikke var sam-
tidig med Bernhard. De fem sidst omtalte Bistopper vare Arnulf og God-
skalk, hvis Navn vidne om deres tydste Herkomst; Peter, Abraham og Ste-
fan, hvis Navne, fornemmelig Abrahams, virkelig synes at vise at Are
frodes Benevnelse betegner armeniste" eller i det mindste mono-
fysitiske fra Orienten.
!) Dette ftaar baade i 111. 23 og 111. 70, og nasten med samme £>rb: inter
quos (aquilonis populos) extremi venerant Islani, tlronlgni et Orchadum
legati, petentes ut prædicatores illuc dirigeret, quod et fecit.
’) Se herom strax nedenfor S. 218.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free