Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
228 Harald Haardraade.
os". Derved blev det. Stuf rejste efter Bestemmelsen oster til Viken,
og fik, understellet af Kongens Budskab og lerlejner, uden Hinder den
Arv, han skulde have. Siden opssgte han Kongen nord i Throndhjem,
og blev godt modtagen af ham. Han fik nu sin tredie Bon opfyldt, thi
med Hirdmcrndknes Samtykke blev han optagen i deres Tal, og opholdt
sig en Stund hos Kongen. Stuf overlevede ham og digtede efter hans
Dod en saakaldet Arvesls-Draape om ham, der kaldtes Stufsdraapa eller
Stufa i). Af den anfsres flere Vers i Sagaerne til Bekreftelse paa,
hvad der fortelles; vi have allerede hast Lejlighed til at paaberaabe en
kelte af dem, og det siges udtrykkrligt at han selv Horte Kong Harald for
telle om de Begwenheder, han besang 2).
Blandt andre Islendinger, der digtede Kvad om Harald, hvilke li
geledes hyppigt paaberaabes, vare den oftere omtalte Thjodolf Arnors
sM fra Nordlandet, Haralds egenlige Hirdskald, og hans Broder Bel»
verk ’). Thjodolf, der synes at vere kommen til Norge allerede under
Magnus den gode og at have opholdt sig hos Harald i hele hans Re
gjeringstid. — vi finde nemlig Vers anfsrte af ham saavel om Mag
nus^ Krig i Danmark, som om Begivenheder fra ethvert Tidspunkt i
Haralds Regjeringstid, — var af ringe Herkomst, men en ypperlig Skald,
og var i stor Wdest hos Kongen. Hans Hovedkvad om Harald kaldes
efter sin Inddeling i sex Stevjemaal eller Afdelinger 86X8lelj» og
Vers af den citeres hyvpigt, fordi han mere end de flesk andre Skålde
havde veret Ojevidne til Begivrnhederne. Ogsaa af Bslverks Kvad ci
teres flere Vers. For den senere Dccl af Haralds Regjeringstid maa
ogsaa den forheng omtalte Stein Herdisesssn eller Hallarstein nevnes;
han deeltog i Nisaa-Slaget 1062, hvilket han derfor beskriver som Oje
vidne, og levede ogsaa undrr Haralds Son og Efterfelger Olaf Kyrre,
om hvem han lige saa vel som om Harald selv digtede Kvad. Ten ypper
lige Amor larlastald, Thord Kolbeinssons Son, er allerede ovenfor nevnt.
Andre mindre bekjendte Skålde, der ligeledes digtede Kvad om Harald,
hvoraf Vers anfsres, og som vi allerede ovenfor lrjlighedsviis have om
talt, vare Illuge Vryndoleskald, Valgard fra Vold, Thorarin Skegges
sen. Ogsaa andre Skålde omtales, der digtede Kvad om Har
ald, men hvis Vers ikke citeres. Alle vare de Islendinger, saa at
det er tydeligt nok, at Skaldekunsten fra nu af tilhsrte dem som en
synderlig Ting. og udclukkenoe dyrkedes af dem, ligrsom vi ogsaa af de
1) Harald Haardraades Saga Cap. 110, Morkinstinna sol. 17.
2) Harald Haardraades Saga Cap. 11.
’) At Bolverk var Thjodolfs Broder, siges kun i Fagrskinna Cap. 148 og 174.
4) Se ovf. I. 2. S. 235.
’) Harald Haardraades Saga Cap. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
