Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Haralds Krig med Danmark.
*
hans Stridskrefter ej at have forslaaet, da han ingensteds fik Medhold
hos den danske Befolkning, hvilken, om den end ikke holdl saa meget afSven,
dog i det mindste frygtede Harald, og forestillede sig ham grummere og
haardere, end han i Virkeligheden var ’). Krigen fik derfor kun Udseende af
regelmessigt gjentagne Vikingetog, anstillede deels for at vinde Bytte, deels for
at tilfsje Sven saa megen Skade som muligt, om det end ikke lykkedes at forjage
ham. Hver Vinter tilbragte Harald hjemme i Norge. Ledingsfolket, drr hver
Sommer blev opbudt. fandt sig vel nogenledes erstattet for alt drtte Bry
deri ved det erhvervede Bytte, og paa enkrlte Undtagelser ner har vel
ogsaa det Antal Ledingsstibe. som fremmodte, vere saare lidet, iser da
Harald var langt fra at staa sig godt med Bsnderne, allermindst i det
vel befolkede Throndelagen, hvor Einar Thambarskelve havde saa meget
at sige "). Hvad der synes at vise, at Harald dog paa en vis Maade
havde Overtaget over Sven, er den Omstendighet», at denne, saa vidt vi
des, aldrig gjengjeldte Haralds Hrrjetog ved lignende Angreb paa Norge
uagtet han ej sjelden truede dermed og at han oftere blev slagen. Men fast
Fod kunde.Harald ikke faa i Danmark.
Ved Siden af denne Krig udenfor Landet havde Harald ogsaa i Norge
selv, iser i Forskningen af sin Regjeringstid, at arbejde mod den ovenfor
skildrede Opposition af det mcegtige Lendermands-Parti, der var ham saa
meget farligere, som der er temmelig visse Tegn til, at Sven Ulfsssn ikke
lod denne Lejlighrd til at svcrkke Haralds Magt «benyttet, men ved hemme
lige Udsendinger og alle Slags Lofter sogte, sum Gamle-Knut forhen, at vuste
til Oppositionen og drage de Misfornojede md i sin Interesse Disse
Bestrebelser, saa vel som Haralds Modbestrcrbelser og hans mere end ellers
spendte Forbold til de megtige i Folket sporer man iser under to Perioder
af Haralds Regjering, nemlig de fire eller fem fsrste Aar, og de fire eller fem
sidste. I Mellemtiden synes det at have veret forholdsviis stille. Disse Pe
rioder falde tildeels sammen med de Tider, hvori, han fornemmelig stod paa
l) Man forestillede sig ham vel omtrent saaledes som Mag. Adam stildrede ham,
se ovf. S. 203.
°) Et Par Gange omtales udtrykkcligt at Harald udbsd halv Leding, men det
var ogsaa, naar han gjorde overordentlige Anstrengelser. Stundom tales igjen
om at han medbragte faa Stridskrafttr, faaledes som det nedenfor i For-
tellingens Lsd vil sees.
’) Sven truede oftere med at hjemsege Norge (Snorre Cap. 34), men der blev
intet af hans Trusel.
«) Man kan stutte det deels deraf, at norske Magnater, som Finn Arnesssn og
Haakon Ivarsson, virkelig tyede til Sven, deels deraf at Harald selv benyt-
tede sig af foregivne danske Udsendinger til at prove sine Undersaatters
Troskab. Se herom nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0249.html
