Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Haralds Krig med Danmark.
med Harald vilde forssge paa at vinde Hanmark Ogsaa i Norge la
der det til, at man ikke for det forste gjorde Regning paa Krig, thi da
Vintren leed og Vaaren begyndte, gjorde Handelsmcrndene tidligt deres
Skibe rede til at drage i Kjsvferd, da der nemlig, som det heder, i den fid
ste Tid kun havde virret liden eller ingen Skibsfart fra Norge, forme
delst den Ufred, der havde hersket mellem Norge og Tanmark. Og da
Harald om Vaaren merkede, at hans Stalbroder og Hirdmand Halldor
Snorresson led af Hjemvec, gav han ham ej alene Tilladelse til at drage
til Island, men skjenkede ham ogsaa, ved at hore at han intet ejede uden
sine Klcrder, et herlt Skib og Ladning. Ter var imidlertid saa mange
Skibe, der skulde afgaa i Forhold til Antallet af de Rejsende, at Halldor
ikke kunde faa nogen Brmanding paa sit Skib, og allerede tcenkte paa at
lade det blive tilbage, da Kongen hjalp ham af hans Forlegenhet» ved at
lade et Mode sammenkalde, paa hvilket han selv med en hojst betcenkelig
Mine forkyndte. at der var kommet Efterretning om at Kong Sven
havde angrebet Viken, hvorfor han herved nedlagde Forbud mod at noget
som helst Skib skulde forlade Landet, ferend han havde udtaget deruf hvad
Mandskab og Proviant han behovede; fra dette Forbud skulde alene Hall
dor Snorresssns Knarr verre undtagen. Felgen heraf var, at Halldor
blev formelig overloben af Folk, der onskede at indstibe sig hos ham, saa
at han ncesten fik en storre Besattning, end han behovede. Ta Astaten
var sluttet, lod han Kongen det vide, og denne sammenkaldte nu et nyt
Mode, hvor han meldte, at Eftrrretnmgen om Svens Angreb paa Viken
vavde viist sig ugrundet. og at det stod enhver frit for at afsejle, naar og
hvorhen han fandt for godt. Tesuagtet udskrev Harald denne selvsamme
Vaar Leding, for at bekrige Sven, og det ikke af nogle faa Fylker, men
halv Ålmenning af det hele Rige. Han maa altsaa have vcrret temmelig
vis paa. at spille Mester i de nordiske Farvande, og at kunne hindre
Sven fra at tilfoje Norges Handel nogm Skade
Flatsbogen henfsre derimod Fredsslutningen til 3die Aar derefter, altsaa
Vaaren 1065; da det dog overalt angives, at Haralds sidste Fejde med
Haakon Ivacsssn og Sveriges Konge foregik Vintren efter Fredsslutningen,
ligesom det udtrykkeligt siges af Snorre Cap. 76, Harald Haardraudes Saga
Cap. 91, at Harald efter Freden endnu i tre Halvaar, altsaa andet Halv-
aar 1064 og hele 1065, var i Fejde med Oplcrndingerne, hvorhos Annalerne
henfere Haralds Fejde med Haakon og Steenkil til 1064, maa man vel og-
saa her ncermest holde sig til Snorres Tidsregning, hvorvel Sagen er tem-
melig tvivlsom. Vintren 1065—66 tilbragte Harald i alle Fald i Viken
(Snorre Cap. 82), og Toget til England, paa hvilket han faldt, tiltraadte
han ej fsrend i August 1066, som det nedenfor stal vises.
1) Harald Haardraades Saga Cap. 48, Snorre Cap. 32, Fagrskinna Cap. 182.
2) Harald Haardraades Soga Cap. 42. Her findes forresten den store Fejl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
