Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Halldor Snorressens store Fordringer.
uforfalsket?" «Tal ikke herom", sagde Baard, du kan nok finde dig i
hvad Lendirmcrnds Sonnrr tåge imod uden at knurre; sidst bar du dig
heller ikke anstamdigt ad, idet du kastede Pengene ned i Halmen og spildte
dem: du kan jo dl’g vel begribe at Kongen anseer dette som gjort for at
håane ham". «Jeg tror dog ikke", sagde Halldor, at jeg en eneste Gang
har viist saa stor Uefterrettelighed i at fslge Kongen, som han i Udbeta
ling af Solden". Teri har du vistnok Net", sagde Vaard; bi lidt
endnu, og lad mig tale med Kongen derom". Baard gik virkelig atter
til Kongen, og bad ham lade Halldor faa sin Sold i gode Penge, hvil.
ket han i Sandhed var vart». Men synes du da ikke", spurgte Kongen,
«at dtt er noget djervt af dig at bede om anden Sold for Halldor, end
den som Lendermcrnds Senner modtage, eftrr den haanlige Maade hvor
paa han foor frem ved sidste Udtcrlling^" Tag heller, Herre", sagde
Vaard, i Betragtnina, hvad der er langt mere vcrrd, nemlig hansVrav
hed og eders lange Venskab, saa vel som eders egen Wdelmodighed: I
kjender jo desudcn Halldors Sindsbeskaffenhed og Strenghed, og det tje
ner dig selv til Wre, at vise ham Herder!" «Tv taler som en brav
Mand". sagde Kongen, «lad ham faa Pengene!" Vaard fik dem udbetalte,
og bragte Halldor dem: det var 12 Mk. Solv. Men Halldor var dog end
nu ikke tilfreds hermed. Han vilde ikke langer vcere paa Kongens Skib,
og hvis denne fremdeles snskede at beholde ham hos sig, maatte han, sagde
Halldor, skaffe ham et eget Skib at styre, og det til Ejendom. Baard fo
nbragte Kongen ogsaa denne Anmodning, idet han forestillede ham, at han
vist vilde verre tjent med en saa paalidelig Skibsstyrer som Halldor. Kon
gen fandt dette hrller ikke saa uriimligt, og lovede at gjsre ved Sagen,
hvad han kunde. Han lod strar en af sine Skibsstyrere, ved Navn
Svein af Lyrgja ’ ), en Lendermand, kalde til sig, og sagde til ham, at da
han var af saa hoj Wt, og dertil meget forstandig, snskede han helst at have
ham paa sit eget Skib, for at nyde godt af hans vise Raad; til det
Skib, han hidtil harde fort, kunde en anden Styrer udnawnes. Svein
udtrykte sin Forundring over denne pludselige Trang, Kongen viste til at
raadsporge ham, hvilket han hidtil aldrig havde plejet, og bad om at faa
vide, hvo der skulde aflose ham i Befalingen over Skibet. Kongen ncrvnte
Halldor. Svein sagde: jeg havde dog aldrig tcrnkl, at du vilde tåge
Befalingen fra mig og give den til en Islcending". Hans M", sva
») Denne Svein synes, efter det Naboffab at demme, der lader til at have fun-
det Sted mellem hans Gaarde og Nidaros, at have vceret en Thrsnder.
Den Formodning ligger derfor nar, at han var en Son af Orm Lyrgja
(se ovf. I. 2. S. 260) og Gudrun Lundelol, hvis man ellers blot kunde an-
tage Lyrgja" for et Stedsnavn, eller paavise et saadant Sted i Thrsnde-
lågen. Eller maastee man burde lase Soein lyrgja", ikke af 3yrgja".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
