Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Harald Haardraade.
dlne. Det er allerede ovenfor omtalt, hvorledes Halldor, der blev en
nicgct gammel Mand, plejlde at furnoje sine Landsmcrnd paa Althingene,
vel ogsaa ved andre Lejligheder, med at fortcrlle om de Bedrifter, Kong
Harald og han havde udfort i Syden, og hvorledes Thorstein frode sam
mensatte sin Saga derefter. At Uvenskabet mellem Kongen og Halldor
ikke afholdt denne fra at give ham den Noos, han fortjente, medens han paa
den anden Side heller ikke gjorde sig skyldig i Overdrivelser, synes man
at maatte slutte deraf, at Kongen erklcrrede sig tilfreds med Thorsteins
Beretning ’).
24. Haralds Tog til Vmdland, krigerske Virksomhed i Velten, og Rrjse i Nordiishavet.
Mangelen paa omstcrndelige Beretninger om Haralds Krigsfore
tagender i Tiden fra 1051 til IN6I maa vel, som vi allerede ovenfor
have antydet, for en stor Dccl tilskrives Tidens egen Fattigdom paa Krigs
begivenheder, hvoraf man igjen kan slutte, at Krigen srlv forles uden syn
derlig Kraft, deels fordi man paa begge Sider var udmattet, deels fordi
de kirkelige Anliggender og Forhandlinger, som vi ovenfor have skildret,
optoge begge Kongers Tid, og i Aarene 1051. 1052 og 1053 fornem
l) Harald Haardraades Saga Cap. 43—46, Morkinstinna sol. 8. Vi have
ovenfor fremstillet Tidsregningen i Fortellingen om Halldor saaledes som
Sagaerne have den. Der er heller ikke egentlig i sig selv noget usandsynligt i,
at Halldors Vinterophold hos Kongen, Lystigheden i Julen med Viteshornene,
og den paafslgende Uenighed mellem Halldor og Kongen om Solden fore-
gik samtidigt med Kongens og Einars Stridigheder, og at det saaledes var
paa den samme Rejse sydefter, at Halldor fik Svein Lyrgjas Skib, som
den, ved hvilken Harald havde skyndt sig fra Nidaros i Anledning af Einars
Drab, og segt Hjelp hos Finn Arnesssn. Hvad der dog kunde siges at tale
derimod, er en i Flatsbogen meddeelt og i l^urnm. Bu^u>- 111. 152—162 af-
trykt, af os ogsaa ovenfor (I. 2. S. 400 Anm. l.) berort Fortelling om, hvor-
ledes Halldor Snorresson, cergerlig over at Kongen negtede ham Naade for
en Islending, der havde drebt en kongelig Hirdmand, begav sig med ham til
Gimse, under Einars Beskyttelse, hvorledes Halldor her paadrog sig ElnarS
Vrede ved at drebe en af hans Frender, men hvorledes denne skjenkede ham
Livet paa Grund af et Lsfte, han efter Svoldrsiaget havde givet en maske-
ret Mand, der lsskjsbte ham fra Fangenstab, og i hvilken han troede at
gjenkjende Olaf Tryggvesssn. Denne sidste Dccl af Fortellingen er saa
usandsynlig, at den svekker Trovcerdigheden af det hele. Men om end Halldor
virkelig har opholdt sig en Stund hos Einar og der veret i Fare, behsver
det ej at have veret Vintren 11)49— 1U5N; det kan ogsaa have veret tidli-
gere, f. Er. 1047—48, saa meget mere som det i Beretningen heder at han
var siden lenge" hos Harald, og lamge" maa dog i det mindste indbefatte
mere end tre Aar. I sig selv er det, som ovenfor bemerket, heller ikke i
mindste Maade underlige, om Harald endnu om Hosten 1051 vendte tilbage
til Throndhjem, da Finn allerede havde faaet Urolighederne ganske bilagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
