Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Harald flipper ved List ud af Limfjorden.
v
lctsejlende Smaaskibe. Han gik som scrdvanligt i Land og herjede, idet
Indbyggerne samlede sig sammen og sogte at forsvare sig. Han vovede
sig endog md i Limfjorden, hvor han herjede paa begge Kyster. Imid
lertid fik han her den übehagelige Efterretning, at Kong Sven havde lagt sig
med en stor Flaade ved Hals, og agtede at stcenge ham inde. Der var
og al Rimelighet» for. at denne Plan kunde lykkes, da Udlobet ved Hals
er meget smalt, og Haralds Skibe kun vare faa. Men Harald sejlede
lcrnger md i Fjorden, indtil det Sted, hvor den er bredest, nersten som et
Hav, nemlig den saakaldte Lygs- eller Livs-Vrrdning ; derfra styrede han
md i Vigen ved Vuust, hvor der kun er et smalt Ejd over til Havet, og
om Natten, da det var blevet msrkt, lod han Skibene losse, og efter at
de saaledes vare lettede, drage over Ejdet til den anden Side, hvor de
atter bleve ladede og bragte i sejlklar Stand. Om Morgenen var det
hele Arbejde tilendebragt, og Harald sejlede nordefter forbi Jylland, i det
hans Mcend sang spottende:
Harald stav
af Haandcn paa Daner.
Men Harald selv sagde dog, at han ncrste Gang skulde komme til Danmark
med flcrc Folk og storre Skibe Da han naaede Norge, sejlede han videre
Svens Historie, er saare usikker i Chronologien, og dertil ufuldstcendig. Der
vilde saaledes altid verre en Mulighet» for, at Saro ved Djursaa^Slaget har
tcrnkt paa Slaget ved Thjolarnes IN4B, hvis man blot kunde antage, at
Djursaa ej var Grenaa-Indlobet, men derimod et af de Vandlob, der gaa
til Gudenaa og Randerefjorden. Og vist er det, at medens Strsmmen ved
Grindhsgh paa Langebeks Kart over det celdre Jylland lBer. VII. 520) kal-
des V^urBl> g.", sinder man Navnet Diuraa" anbragt ved Gudenaa paa
et Strsg nerdenfor Allmg. Men hvad Hjemmel han hertil har haft, vides
ikke, og nyere danske Historikere, navnlig N. M. Petersen i det geografiske
Register til Oldnordiske Sagaer", erklcrre sig übetinget for Grenaa-Strsmmen.
’) Harald Haardraades Saga Cap. 71, Snorre Cap. 60. Bearbeidelsen i disse
Sagaer tilfoje ogsaa en hsjst usanosynlig og vistnok opdigtet Fortolling om,
hvorledes Harald, der i Limfjorden laa med sin Flaade ved en liden uopdyr-
ketß, raadede 800 paa en i Herren herskende Vandmangel ved at lade fange
en Lyngorm, holde den ved Ilden til den terstede, og derpaa slippe les med
en Traad bunden ved Halen, for at man kunde see, hvor Instinktet lcrrte den
at soge ned i Jorden efter Vand, og siden grave der, hvilket ogsaa skede med
Held. I Morkinskinna (og Flatsbogen) hvor denne Fortcelling om Haralds
Undkommen fra Limfjorden ikke findes, fortelles vel ogsaa Historien om Or-
men (kol. 12. k), men henfsres til Labolmsfjorden, strar forud for Nisaa-
Slaqet, da Harald var indstuttet der af den danske Flaade. Hertil slutter
sig Cap. 35. Fagrskmna fortcrller hverken om Flugten fra Limfjorden
eller om Ormen. — Den Bredning af Limfjorden, hvorfra Harald ssgte md
til Vigen og Ejdet, kaldes i de fleste Haandskrifter I^ukkreik, men i enkelte
ogsaa l^seid og I^^bl-eik. Den sidste Form er sjensynlig den rette, da
Sen Livs, der ligger midt i Bredningen, forhen kaldtes ,/Lyg", Lygse"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
