Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Slaget udenfor Nisaa. Svens Flugt.
sig frem over Ncrlingen til ham. Da sagde denne: leg vil gjerne mod
tåge Livet af dig, hvis du vil skjenke mig det". Haakon gjenkjendte strar
Kong Sven, men uden at lade sig merke dermed rejste han sig op, kaldte
to af sine kjcrreste Mcrnd til sig, og bod dem at bringe Vandraad sik
kert i Land; Vandraad har nemlig", sagde han, «forhen gjort mig mange
gode Tjenester ; siden stulle I folge ham op til min Ven Karl, og sig
denne til Tegn paa at I ere sendte af mig, at han skal lade Vandraad
faa den Hest, jeg i Forgaars gav ham, og at han skal lade sin egen
Son folge ham videre". Det var endnu ikke blevet ganske lyst. Paa
alle Kanter roede der Baade med flygtende, deels til Land, deels ud til
Havs. Sven satte sig ved Roret i sin Baad, medens de to Mcrnd, Haa
kon havde givet ham med, roede. Han styrede der, hvor han fandt bedst
Plads mellem de evrige Fartojer, og hvor han modte norske Skive, sag
de hans Ledsagere, at de Horte til Haakons Folk, og fik da uhindret kom
me forbi. Sven styrede en Stllnd langs med Stranden, og lagde ikke
til Land, forend Baaden var kommrn ud af Trengselen. Herfra gik de
op til Karl. en Kot-Vonde. der boede i et lidet afsides liggende Huus, hvor Sven
var langt sikrere end i Landsvyerne og de store Gaarde, thi her strejfede
allerede Flokke af Nordmcrnd omkring. Karl var nys staaet op og
pauklcrdt. Haakons Mcrnd hilste ham fra deres Herre, og sagde
ham deres Wrende, hvilket han var strar rede til at adlyde. Han lod
scrtte Mad for dem, medens Hesten sadledes og hans Son gjorde sig rej
scfcrrdig. Nu kom ogsaa hans Kone md, og da hun saa de Fremmede,
spurgtc hun, hvo de vare. «Vi rre vejfarende Mcrnd", sagde den ene af
Svens Ledsagere, »og trcrnge til eders Hjelp". Ere I saa fornemme
Mcrnd, som I fore eder vigtigt op", sagde hun, da kunne I vel i det
mindste give mig Besked om, hrad det Naab og Glam skal betyde, drr i
Nat har hindret os fta al sove, om Kongerne maaskee have holdt Slag,
eller om der har vcrret noget andet paa Fcrrde." er nok saa, at
Kongerne have holdt Slag", sagde Svens Ledsager". Hvo har sejret",
spurgte Konen videre. .Nordmcrndene", st’arede den anden. Er da vor
Konge drcrbt", spurgte hun. Nej", svarede hun, han er undkommen".
Vee os", sagde hun da, at vi skulle have en Konge, som er baade halt og
modlos". «Nej, min gode Kone", sagde Sven, som nu tog Ordet, lad
os ej anste ham for modlos, men kun for ikke synderlig sejrscel". Da
de vaskede sig for Maaltidet, vilde Sven torre sig midt paa Haandklcr
det; men da Konen saa drt, rykkede hun det fra ham med de Ord: veed
du da ikke saa meget Folkestik, at man ej skal torre sig midt paa Haand
klcrdrt, og gjsre det altsammen vaadt?" Med Guds Hjelp", sagde Sven,
kommer jeg vel endnu saa vidt at jeg kan torre mig midt paa Haand
klcedet". Karl havde imidlertid allerede gjenkjendt Kongen, og var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
